Medier: Putins DNA-test er hacket - og den viser alvorlig helbredsfare

Nicolai H

1 dag siden

|

25/03/2025
Kendte
miss.cabul / Shutterstock.com
miss.cabul / Shutterstock.com
Præsidentens sundhed har længe været en hemmelighed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Spekulationerne om Vladimir Putins helbred har i årevis været en del af den geopolitiske samtale.

Nu har hackere tilsyneladende gjort det umuligt for den russiske præsident at holde sine sundhedsoplysninger skjult.

Både den ukrainske nyhedskanal TSN og den tyske avis Bild hævder at have fået adgang til en lækket dna-test, der angiveligt stammer fra Putin selv. Testen, som skulle være udført af forskningsselskabet Genotek i december 2022, afslører detaljer om præsidentens genetiske sammensætning.

Det skriver B.T.

Risiko for kræft

Ifølge rapporterne viser resultaterne, at Putin tilhører haplogruppen E1b1b-E-V13, en genetisk sammensætning, der er sjælden i Rusland, men langt mere udbredt i Kosovo.

Udover at have geografiske implikationer er haplogruppen også blevet kædet sammen med en øget risiko for visse sygdomme, herunder prostatakræft.

Rygter om Putins helbred har været et tilbagevendende tema, ikke mindst blandt vestlige efterretningstjenester. Allerede i 2022 skrev Dan Sabbagh, forsvars- og sikkerhedsredaktør på den britiske avis The Guardian, at vestlige efterretningskilder havde bemærket en dramatisk ændring i den russiske leders personlighed siden 2017.

Dette har bidraget til spekulationerne om, hvorvidt han lider af en alvorlig sygdom.

Kreml har ikke reageret på de nyeste påstande om DNA-testen, og der hersker fortsat usikkerhed om, hvorvidt oplysningerne er autentiske. Tidligere har den russiske regering været ekstremt tilbageholdende med at udtale sig om Putins helbred, og det siges, at præsidenten under sine udlandsrejser har en agent med, der indsamler hans afføring, så ingen uvedkommende kan få adgang til hans biologiske materiale.