Ekspert om fredsforhandlinger: "Det er en skrøbelig størrelse"

Mathias Nielsen

144 uger siden

|

17/03/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ekspert ser også skrøbelige punkter i forhandlingerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I øjeblikket er der på daglig basis dialog mellem Rusland og Ukraine, hvilket er blevet set som værende en positiv ting.

Ifølge Financial Times, der på baggrund af oplysninger fra tre anonyme kilder, der er involveret i forhandlingerne mellem de to lande siger, at der er en foreløbig plan om fred, der blandt andet involverer våbenhvile og en tilbagetrækning af russiske tropper.

Mediet skriver ifølge TV 2, at Rusland kun vil acceptere dette, hvis følgende krav bliver mødt:

  • Ukraine dropper alle ambitioner om at tilslutte sig NATO.

  • Ukraine lover, at andre lande ikke må have baser i landet.

  • Ukraine garanterer, at udenlandske soldater og udenlandsk udstyr ikke må komme ind.

Det forventes ikke, at Ukraine vil gå med til at acceptere alle 3 punkter, hvorfor en aftale endnu ikke er underskrevet.

Ukraine forlanger våbenhvile og en russisk tilbagetrækning.

Men at parterne dagligt er i dialog, kalder fredsforsker ved Lunds Universitet, Isabel Bramsen, for positivt.

“Det er virkelig interessant, at parterne bliver ved med at holde kontakten og gør det virtuelt og har de her forskellige arbejdsgrupper. Det tyder på, at de ikke kun taler om våbenhvile, men også om andre stridspunkter som Krim og Donbass,” siger Isabel Bramsen til TV 2.

Hvor længe forhandlingerne kan fortsætte endnu, er dog svært at sige.

Det kan tage lang tid og udefra se ud som om, at det går godt, og så bryder forhandlingerne pludseligt sammen.

Så får man måske en aftale på plads, og så går det skævt igen.

“Det kan være et langt, sejt træk, men i det her tilfælde er der så meget international bevågenhed, at man nok gerne vil afslutte dem. Det er en skrøbelig proces,” siger Isabel Bramsen.