Efter stigende smitte: Nu opfordres disse personer til at blive testet

Nicolai Busekist

124 uger siden

|

01/07/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
På grund af den seneste udvikling i coronasituationen, bliver en gruppe personer nu opfordret til at lade sig teste.

Dagens topnyheder

Fra fredag den 1. juli bliver personale, der arbejder i ældreplejen og på sociale tilbud med sårbare personer opfordret til igen at lade sig teste for coronavirus.

Konkret lyder opfordringen på, at de tager to selvtest for covid-19 ugen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Social- og Ældreministeriet.

Allerede fra den 15. august vil der dog blive lavet om på dette, da opfodringen fra denne dato lyder på, at det faste personale, der arbejder i ældreplejen, skal tage en PCR-test hver 14. dage.

Hvis man ikke er en del af det faste personale, men man i stedet er løst tilknytte i ældreplejen, vil det fra den 15. august være en opfordring, at man tager en selvtest før hver vagt, såfremt man ikke har mulighed for at tage en PCR-test.

I pressemeddelelsen fremgår det desuden, at Social- og Ældreministeriet og Sundhedsministeriet har lavet en aftale med både kommuner og regioner om, at testindsatsen skal genoptages for de personer, der arbejder i ældreplejen og med sårbare personer.

Grunden til, at man har indgået en aftale om dette er, at der er blevet foretaget en vurdering fra de danske sundhedsmyndigheder.

Derudover bliver der også opfordret til, at de personer, der er pårørende til beboere på plejehjem eller modtagere af hjemmepleje, som er ældre end 85 år, sørger for at lade sig teste med en selvtest, inden de aflægger deres pårørende et besøg.

Det er dog ikke noget, man selv skal betale for, da man allerede fra fredag den 1. juli kan få en gratis selvtest fra kommunen, hvis man er pårørende.

Den nye aftale med kommuner og regioner vil som udgangspunkt være gældende for resten af 2022, men den vil dog blive taget op til revurdering i august. Sådan lyder det i en orienteringsskrivelse om testordningen.