Efter nye skræmmende tiltaler i sagen om Emilie Meng og 13-årig pige: "Jeg gik i chok"

Emil Martesen

49 uger siden

|

13/01/2024
Nyheder
Foto: Privat / Politi
Foto: Privat / Politi
De nye skræmmende tiltaler i sagen om Emilie Meng og den 13-årige pige har i den grad sat sine spor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det gik ikke nogens næse forbi, da en 13-årig pige tilbage i foråret forsvandt på mystisk vis efter at cykle med aviser.

Politiet var hurtige til at melde ud, at der var tegn på, at der kunne være sket en forbrydelse, hvilket desværre viste sig at være tilfældet.

Efter at have været forsvundet fra jordens overflade i omtrent 27 timer blev den 13-årige pige fundet i live i en 32-årig mands hus.

Og det kom som et chok for mange, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi stillede op til pressemøde i slutningen af april, for at give offentligheden et indblik i sagen om den 32-årige mand, der er tiltalt i hele tre sager, herunder mordet på Emilie Meng.

Men det stopper ikke her.

Der er nemlig løbet meget vand i åen siden den sigtede endte med en varetægtsfængsling.

Man skal nemlig ikke spole tiden ret langt tilbage før endnu en række skræmmende detaljer dagens lys.

Den 32-årige mand er nu tiltalt for bl.a. at have udsat Emilie Meng for langvarig frihedsberøvelse og voldtægt samt at have dræbt hende.

Desuden er den 32-årige mand tiltalt for bl.a. at have forsøgt langvarigt at frihedsberøve efterskoleeleven fra Sorø og for at have forsøgt at voldtage hende.

Herudover er han tiltalt for bl.a. at have udsat den dengang 13-årige pige i sagen fra Kirkerup for langvarig frihedsberøvelse og voldtægt samt for at have forsøgt at dræbe hende.

Og selvom det kom som et vaskeægte 'granatchok' på hele befolkningen, så har det været særdeles chokerende for dem, der havde et bånd med den tiltalte.

Det løfter en en af de personer, som har været tæt på ham i årevis, sløret for i et hudløst ærligt interview med B.T.

Her lægger vedkommende ikke skjul på sine følelser af vrede og væmmelse ved tanken om, at denne person, som de har delt mange stunder med, kunne være involveret i så grusomme handlinger:

"Det er jo for sindsygt, hvis han har prøvet at dræbe den 13-årige også", fortæller en af de personer, der har været tæt på tiltalte og fortsætter: 

"Hvis det passer det hele, så må han rådne op".

En anden anonym person fortæller om det chok og den ubehagelige følelse, der opstod, da det blev afsløret, at den 13-årige pige blev fundet på Korsørmandens adresse:

"Jeg gik i chok. Det var simpelthen så ubehageligt", siger vedkommende, der har været i en 'chokboble' i næsten ni måneder.

Tiltalte nægter sig skyldig i sagerne om Emilie Meng og overfaldet fra Sorø, men delvist erkender forholdene i sagen med den 13-årige.