Du kan spare 3.000 kroner hvis du venter blot 1 måned med at købe det

Emil Martesen

50 uger siden

|

07/01/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du kan spare svimlende 3.000 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er de færreste, der ikke kan lide at spare penge eller slå til på et godt tilbud, og nu er der en oplagt mulighed for i hvert fald at spare penge.

Og det eneste, det kræver af dig, er tålmodighed.

Det viser sig nemlig, at hvis du kan vente til februar måned med at gøre et særligt køb, kan du spare hele 3.000 kroner - og reelt set mere end det.

Borgere i Danmark, der står over for et køb af en elbil, kan spare tusinder ved at vente til februar med indregistrering. Besparelsen vil i kroner og øre ende på 3.000 kroner, såfremt du blot venter én måneds tid med at indregistrere dit nye køretøj.

Det skriver B.T. ifølge Finans.

Ifølge Finans er det en politisk beslutning, der ligger til grund for den økonomiske fordel. I finansloven for 2024 er der truffet en afgørelse om, at bundfradraget for elbiler ikke vil stige i 2024 og 2025. Det implementeres dog først i februar, hvor bundfradraget vil være 165.500 kroner, i modsætning til januar, hvor det er 3.000 kroner mindre.

Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM, udtaler til Berlingske, at den reelle besparelse ved at vente til februar endda overstiger de 3.000 kroner:

"Fordi beløbet er skattefrit, skal du tjene cirka 6.000 kroner for at hente samme beløb. Så det er alligevel lidt penge. Men hvis man har brug for bilen nu, så er det jo bare at få den indregistreret", udtaler han.

Over for B.T. påpeger forbrugerøkonomen sin irritation over, at det er dyrere at indregistrere en elbil i januar end fra og med februar:

"Det kan godt være, at det her virker som et lille problem, men det er da irriterende og for dårligt, at man skal betale 3.000 kroner ekstra på grund af en teknikalitet i et sløvt it-system", siger han.