DR-vært afslører: Står midt i behandling

Julie Møller

187 uger siden

|

25/05/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock.com.
Foto: Shutterstock.com.
Hun står midt i en behandling, og i løbet af ugen får hun svar.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kroppen er skabt til at få børn i 20’erne, men samtidig er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende næsten 30 år. 

Hvad det kan betyde, hvis man venter længe med at smide præventionen?

Det spørgsmål sætter DR fokus på i denne uge, hvor P3 i selskab med lyttere og eksperter hele ugen snakker om fertilitet og det svære ved at blive gravid, særligt hvis man venter længe.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Bringer sig selv i spil

’Go Morgen P3’ retter særligt fokus mod fertilitetsbehandlingen, hvor værterne selv er personligt involverede, skriver DR.

Programmets vært, JoJo, står midt i en behandling, og hun får i løbet af ugen svar på, om hun er gravid. Samtidig giver hun lytterne et personligt indblik i, hvordan det er at gå igennem, og hvilke tanker hun gør sig. 

Det er ikke kun værten Jojo, der kommer på banen. I løbet af ugen vil de to andre morgenværter også bringe sig selv i spil. Mikkel Rosendal får svar på sin sædprøve sidst på ugen, hvorimod Andreas Kousholt, programmets tredje vært, er et andet sted: Han er for nervøs til at få analyseret sin sæd, da han ikke kan overskue konsekvenserne ved et dårligt svar.

Værterne på ’Go Morgen P3’:Jojo, Mikkel Rosendal og Andreas Kousholt. Foto: Petra Kleis / DR.

Værterne bruger derfor ugen sammen med eksperter til at gøre sig selv og lytterne klogere på, hvorfor situationen er, som den er. Og samtidig få en samtale om, hvorfor alder betyder noget.

Graviditet er ikke givet

Med temaet vil DR medvirke til at sætte de vigtige og svære samtaler i gang.

“Vi vil snakke med unge om, at graviditet ikke er givet. Vi har lært at bruge prævention for at undgå det, men vi snakker mindre om, at mange af os får rigtig svært ved at få børn. Den snak vil vi gerne tage, selvom den kan være svær,” siger Susanne Sundstrøm, der er redaktionsleder for aktualitet i DR Ung.