DR deler trist meddelelse: Drejer sig om 600 millioner kroner

Emil Martesen

28 uger siden

|

07/06/2024
Nyheder
Foto: ricochet64 / Shutterstock.com
Foto: ricochet64 / Shutterstock.com
Det drejer sig om 600 millioner kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et langvarigt juridisk opgør mellem DR og Københavns Kommune er nu lakket mod enden.

Et opgør der mundende ud i, at DR skal betale 600 millioner kroner til kommunen.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Sagen, der omhandlede en 20 år gammel køberet til DR Byen, kunne i værste fald have haft ruinøse konsekvenser for DR, hvis den var endt i retten:

"Begge parter har strakt sig langt for at få ryddet op i den 20 år gamle sag og forlige den uden om de danske domstole. Med forliget kan vi nu sætte et meget vigtigt punktum. Det er jeg tilfreds med. Som DR ser det, får Københavns Kommune, hvad der svarer til det oprindelige tilgodehavende i 2003 på 107 mio. kr. - tillagt en rente på 4 procent samt stigningen i ejendomspriserne. Det, synes vi, er rimeligt, da det samtidig betyder, at køberetten aflyses, og retssagen opgives, så DR fortsat kan løse sin opgave", siger DR’s bestyrelsesformand, Marianne Bedsted, i pressemeddelelsen.

Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, lægger ikke skjul på sin glæde over forliget og betonede vigtigheden af, at to offentlige institutioner kunne løse deres tvist uden for retssalen:

"Som kommune skal vi overholde landets love og passe på københavnernes værdier. Det er ingen hemmelighed, at jeg under hele forløbet har håbet, at sagen kunne løses uden for retssalen, for to offentlige institutioner skal naturligvis ikke ende i en retssal, hvis det på nogen måde kan undgås. Der har hele tiden været tale om en ren juridisk tvist mellem kommunen og DR, og det er godt, at vi nu hver især kan lægge sagen bag os", siger hun.

Forliget betyder, at DR nu kan fortsætte sit arbejde uden den økonomiske trussel, som en retssag kunne have medført.

Striden om DR Byen har været en betydelig byrde for begge parter, og løsningen kommer som en lettelse, der tillader begge institutioner at fokusere på deres kerneopgaver uden yderligere juridiske komplikationer.