Stort rejsebureau går konkurs: Aflyser alle rejser

Emil Martesen

24 uger siden

|

03/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Rejsebureauet aflyser alle rejser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommerferien står for døren, og for langt de fleste danskere betyder det en tur ud af landet.

Mange gør nemlig et ihærdigt forsøg på både at komme væk fra dagligdagen og opnå mere behagelige temperaturer.

Men skulle du være blandt dem, der allerede nu ser frem til at pakke kufferten og sætte kursen mod mere behagelige temperaturer, så er der god grund til at spidse ører.

Det kan meget vel være, at din rejse slutter før den overhovedet begyndte.

Rejsekoncernen FTI har nemlig indgivet en konkursbegæring.

Det tyske moderselskab, FTI Touristik GmbH, indsendte mandag en ansøgning til retten i München om at påbegynde konkursbehandlingen.

Selskabet oplyser, at der arbejdes intensivt på at sikre, at allerede påbegyndte rejser kan afsluttes som planlagt.

Værre ser det dog ud for de rejser, der endnu ikke er påbegyndt. De forventes nemlig at blive aflyst eller kun delvist gennemført fra tirsdag den 4. juni.

Det skriver det tyske medie Spiegel.de.

Årsagen til konkursbegæringen skyldes en akut økonomisk krise, hvor en mangel på midler i en størrelsesorden af et tocifret millionbeløb blev afgørende. Staten afviste yderligere økonomisk støtte, og en ny investor, Certares, som FTI præsenterede i begyndelsen af maj, var ikke villig til at dække det økonomiske hul.

Det efterlader mange turister uden nogle rejser, heriblandt en række danskere, der har valgt at booke deres sommerferie rejse gennem det tyske selskab for at spare penge.

I de seneste uger har FTI forsøgt at finde en løsning på de finansielle udfordringer, men uden held.