Politikeren, præsten og provokatøren Jesper Langballe er død.
Den tidligere folketingspolitiker fra Dansk Folkeparti døde i en alder af 74 år. Det bekræfter partiets pressechef, Søren Søndergaard, lørdag over for Ritzau.
Tidehvervspræsten Jesper Langballe blev valgt ind i Folketinget samtidig med sin fætter og præstekollega, Søren Krarup, i 2001. Sammen indledte de to åndsfæller en kamp mod kulturradikalismen og en - efter deres mening - alt for blød indvandrerpolitik.
Som sit partis udlændinge- og integrationsordfører havde Jesper Langballe en betydelig indflydelse på den borgerlige regerings flygtninge- og indvandrerpolitik under statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
Det var med til at give Dansk Folkeparti stadig større opbakning blandt vælgerne, men Langballes hårde linje kostede ham i december 2010 10 dagbøder á 500 kroner for følgende udtalelse om daværende formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard:
- Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres børn, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til.
Før karrieren som folkevalgt på Christiansborg arbejdede den journalistuddannede Jesper Langballe ved Jyllands-Posten fra 1964 til 1972. Herefter blev han uddannet præst og fungerede som sognepræst i Thorning.
Valget om at stille op til Folketinget tog han, da Dansk Folkepartis daværende partiformand, Pia Kjærsgaard, i 2000 ringede og spurgte ham, om han havde lyst til at stille op for partiet.
Indtil da havde han ment, at præster ikke må være medlemmer af politiske partier, men han forklarede efterfølgende, at han "ligesom modstandskæmperne under Anden Verdenskrig" ikke havde noget valg, da han fik opringningen fra Pia Kjærsgaard.
Ligesom fætteren Søren Krarup sagde Jesper Langballe farvel til Folketinget ved valget i 2011. Forklaringen var, at man ikke kommer ind i Folketinget i sine 60'ere for at gøre en politisk karriere.
- Det var udelukkende, fordi der var en bestemt opgave, som skulle løses: Udlændingepolitikken. Og den er blevet løst.
- Man vil jo stadig kunne forklare sig selv, at der er ting, man kan gøre, og at man er så og så uundværlig ... Men altså det er man jo ikke, sagde han inden sit politiske farvel.
/ritzau/
