Dødsfald: Hollywood-skuespiller tabte kampen mod kræft

admin

|

25/03/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det blev til mere end 100 roller i både film og tv-serier i James Rebhorns karriere.

Skuespilleren, som gennem længere tid har kæmpet mod modermærkekræft, er gået bort. Det bekræfter hans agent overfor The Hollywood Reporter.

- Han kæmpede lige til det sidste. Han døde fredag eftermiddag i sit hjem i New Jersey, hvor han havde modtaget hospicepleje i halvanden uge, siger agenten Dianne Busch.

James Rebhorn er blandt andet kendt fra sin rolle som Frank Mathison, far til CIA-agenten Carrie Mathison, spillet af Claire Danes, i tv-serien Homeland.

Desuden har han medvirket i filmene "The Talented Mr. Ripley" med Matt Damon og Jude Law på rollelisten samt "Tilbage til Cold Mountain" med Nicole Kidman i hovedrollen.

James Rebhorn fik konstateret kræft i 1992, men fortsatte med at arbejde indtil for nylig. Skuespilleren blev 65 år og efterlader døtrene Hanna og Emma samt sin kone Rebecca. 

Newspaq