DMI udsender kategori 2-varsel og advarer om 'farligt vejr'

Kamille Isaksen

1 dag siden

|

06/01/2025
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
DMI har netop udsendt en kategori 2-varsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man kan vidst roligt sige, at 2025 er startet ud med en masse regn, sne og kulde.

Som de fleste danskere allerede har bemærket, starter dagen vådt med nedbør til hele landet.

I de nordlige egne sner det, mens i den centrale del falder nedbøren som slud eller lokalt som isslag eller iskorn.

I de sydlige egne er nedbøren gået over i regn.

Men efterhånden breder regnen sig mod nord, mens det klarer lidt op sydfra dog med byger. Temperaturer stiger fra omkring frysepunktet op til 5 til 8 grader i løbet af dagen.

Sådan skriver DMI.

Forhøjet risiko for lokale oversvømmelser

Den seneste tids omfattende nedbør medfører øget risiko for lokale oversvømmelser i lavtliggende områder nær vandløb og søer, efterhånden som regnen bidrager til snesmeltning.

På grund af dette har DMI udsendt et kategori 2-varsel, der betegnes som 'farligt vejr', med særligt fokus på forhøjet vandstand langs vestkysten.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Efter et døgn præget af sne, slud, isslag og regn, kunne man forvente bedring i vejret – men det er desværre ikke tilfældet.

Mandag aften og natten til tirsdag vil vinden tage til fra sydvest og syd. DMI har derfor udsendt et kategori 1-varsel om stormende kuling med vindstød af stærk storm langs Jyllands vestkyst og i den nordligste del af Jylland. Dette varsel gælder frem til tirsdag aften.

Onsdag forventes at blive præget af kraftig blæst i hele landet med hård vind til kuling samt vindstød op til stormende kuling eller stormstyrke.

Som prognosen ser ud i øjeblikket, vil vinden først begynde at aftage onsdag aften og natten til torsdag.