DMI udsender kategori 1-varsel: Melding om voldsomt vejr

Henrik Rothenbücher

66 uger siden

|

11/09/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Melding om voldsomt vejr.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skal du ud at køre bil mandag morgen, kan du med fordel sænke farten.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har nemlig udsendt et kategori 1-varsel.

Hos DMI er der tre kategorier, og kategori 1 står for: Voldsomt vejr. Der skal man være opmærksom på, at vejrudviklingen kan påvirke ens omgivelser og dine udendørsaktiviteter.

Grunden til, at DMI har udsendt et kategori 1-varsel, skyldes, at der først på dagen forventes tæt tåge med en sigtbarhed på under 100 meter.

Varslet gælder hele landet frem til klokken 09.00.

Herefter klarer det langsomt op til lidt eller nogen sol.

Ved kysterne er der dog lokalt risiko for havgus hele dagen. I Jylland efterhånden regn- eller tordenbyger, oplyser DMI på det sociale medie X (tidligere kendt som Twitter).