DMI melder ud: Vejrskifte rammer Danmark

Sarah S

77 uger siden

|

28/06/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Torsdag går det løs.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det seneste lange stykke tid, har danskerne kunne stå op til den ene varme og tørre dag efter den anden.

Mandag startede ugen for fleste med et ordentligt brag og en stor mængde regn. Tirsdag var for de fleste tør, med sol og blæst - men fortsat med lune temperaturer.

I dag, onsdag, venter der danskerne en mild onsdag med aftagende vind. Vi kan se frem til temperaturer op mellem 20 og 25 graders varme. Der vil desuden stort set ikke komme regn, det er kun i de østlige egne at dagen kan starte med lidt regn. I løbet af dagen vil der komme en front med en del skyer over Nordsøen, og den vil efterhånden sende skyer ind over Jylland.

Hvis vi ser på de kommende syv dage, så venter der lidt af et vejrskifte. Der er nemlig både køligere og mere ustadigt vejr i vente. Dog med perioder med vind, sol, skyer og regn.

Lad os tage et nærmere kig på den kommende tid.

Torsdag forventes der enkelte byger og mulighed for lidt eller nogen sol i de østlige områder, mens det generelt vil være mest skyet med regn eller byger flere steder. Temperaturerne vil ligge mellem 20 og 25 grader, lidt køligere ved Vestkysten, og vi kan forvente svag til jævn vind fra syd til vest. Om natten vil det fortsat være skyet med regn eller byger mange steder, men i løbet af natten vil der gradvist være lidt opklaring fra vest. Temperaturen vil falde til mellem 13 og 18 grader, og vi kan forvente svag til frisk vind fra sydvest til nordvest.

Usikker prognose

Fredag starter dagen med mest skyet vejr og regn eller byger i de østlige områder, men det vil efterhånden blive mere tørt, og solen vil kigge frem. Temperaturerne vil ligge mellem 16 og 21 grader. Vinden vil være let til frisk og komme fra vest og nordvest, dog kan der være hård vind ved kysterne i Nordjylland. Om natten forventes der mere skyet vejr med spredt regn eller byger over den vestlige del af landet. Temperaturen vil falde til mellem 12 og 17 grader, og vi kan forvente let til frisk vind fra sydvest.

Lørdag starter dagen med lidt eller nogen sol i de østlige områder, men det vil blive skyet med regn eller byger, der bevæger sig ind fra vest. Temperaturerne vil ligge mellem 17 og 22 grader. Vinden vil være jævn til hård fra sydvest, men den vil dreje mod vest i løbet af dagen og aftage en smule. Om natten vil der være opklaring fra vest med skiftende skydække og enkelte byger. Temperaturen vil falde til mellem 12 og 17 grader, og vi kan forvente let til frisk vestlig vind.

Søndag vil himlen være vekslende skyet med regn og byger. Temperaturerne vil ligge mellem 17 og 22 grader i løbet af dagen og mellem 11 og 16 grader om natten. Vinden vil være let til frisk og komme fra vest og sydvest.

Mandag fortsætter det ustadige vejr med vekslende skydække, regn og byger. Dagtemperaturen vil ligge mellem 16 og 21 grader, og om natten vil temperaturen falde til mellem 9 og 15 grader. Vinden vil være let til frisk og komme fra vest, men den vil aftage og dreje mod syd.

Tirsdag og onsdag forventes der fortsat ustadigt vejr fra sydvest med både sol og byger, og temperaturerne forbliver uændrede eller stiger en smule.

Det er dog usikkert, hvornår og hvor meget nedbør der kommer i forbindelse med frontpassager og byger.