I går viste kalenderen den 1. juni, og dette blev også dagen, hvor vi fik den første sommerdag i 2020. Temperaturen nåede de minimum 25 grader, som er kravet, og solen stod højt på himlen hele dagen.
I dag tirsdag kommer ikke til at blive nogen undtagelse, og faktisk går det hen og bliver endnu varmere flere steder i dag.
DMI meddeler, at det bliver tørt og solrigt vejr, hvor det dog særligt i de vestlige egne vil ligne, at solen er sløret på grund af højtliggende tynde skyer. Temperaturen melder DMI til at blive mellem 20 og 25 grader, men tager vi et kig på deres egen radar, og afsløres det, at der bliver 26 grader flere steder i landet.
Til eftermiddag vil temperaturen nå 26 grader i bl.a. Aarhus, Randers og Grenaa, så det er særligt Østjylland, der går glæde af de 26 grader, mens det også bliver tilfældet i København.
Omvendt bliver det blot 15 grader i Thyborøn. Det viser DMIs radar.
Det gjorde vejr stopper om lidt
Desværre varer det gode vejr ikke for evigt.
Onsdag vil der fortsat være nogen eller en del sol, hvor der dog også forventes lidt skyer og enkelte byger i løbet af dagen. Temperaturen forventes at ligge mellem 18 og 23 grader, mens der stedvis kan blive op til 25 grader.
Torsdag vil der først på dagen være lidt eller nogen sol, mens der senere bliver skyet og perioder med regn. Temperaturen vil ligge på mellem 14 og 19 grader.
Fredag bliver mest skyet med regn eller byger. Temperatur omkring 10 til 16 grader, mens lørdagen bliver nogenlunde identisk.
Søndag falder temperaturen til mellem 10 og 15 grader, og desværre er det også sådan, at den kommende uge vil starte ud.