DMI advarer danskerne - og snart rammer sneen landet

Kamille Isaksen

2 timer siden

|

06/02/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI udsender risikomelding.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et højtryk, der onsdag aften befinder sig over De Britiske Øer og Frankrig, bevæger sig i løbet af natten mod nordøst.

Som højtrykket forskyder sig, ændrer vinden retning og kommer fra nordøst og øst.

Det betyder, at torsdagen byder på overvejende tørt vejr og en del sol til langt de fleste dele af landet.

Sådan skriver DMI.

Mulighed for tåge i morgentimerne

Selvom dagen ender solrig, kan morgenen dog starte grå flere steder.

Der er nemlig risiko for tæt tåge eller rimtåge, særligt i de sydlige egne af Jylland, Fyn og Sjælland.

Bilister og morgenpendlere opfordres derfor til at være ekstra opmærksomme, da sigtbarheden kan være nedsat i de tidlige timer.

"Der er risiko for tæt tåge eller rimtåge med sigtbarhed under 100m," skriver DMI, som også påpeger, at advarslen ophæves ved 10-tiden.

Mod sydøst kan det i perioder blive mere skyet, og på Bornholm kommer der kun lidt sol ind imellem.

Vinden bliver stedvis op til frisk, og temperaturen sniger sig op på 3 til 7 graders varme.

Fredagsvejret

Det gælder om at nyde det fine torsdagsvejr, for natten til fredag sender højtrykket, der nu liger over det vestligste Rusland skyer ind over den sydlige og østlige del af landet - og ud på natten når regn- og sludbyger frem til Bornholm.

I fredagens løb breder skyer samt regn- og sludbyger sig til hele landet, og samtidig frisker vinden op omkring øst.

Så med dagtemperaturer mellem 1 og 4 graders varme vil fredagen føles ganske kold.

Fredag aften og natten til lørdag fortsætter vintervejret. Skyer og byger bliver liggende over Danmark, og bygerne vil efterhånden hovedsageligt falde som slud eller sne.

Temperaturen falder til mellem 1 grads frost og 2 graders varme, og med op til frisk eller hård vind fra østlige retninger bør man bevæbne sig hue og vanter, hvis man skal udendørs.