Debatten om mundbind har fyldt meget i det danske samfund i den seneste tid.
I lørdags trådte reglerne om mundbind i den kollektive trafik i kraft, og i takt med, at brugen af mundbind vokser, gør mængden af udtjente og kasserede mundbind det samme.
Selvom det ligner, at de fleste er lavet af papir eller stof, så i de i langt de fleste tilfælde lavet af plastik, oplyser Miljø- og Fødevarestyrelsen.
De kan ikke nedbrydes i naturen, og derfor skal man altså ikke bare smide sit brugte mundbind på jorden. Derudover øger de brugte mundbind også risikoen for smittespredning, understreges det fra Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Det skal du gøre
Både engangsmundbind og stofmundbind skal bortskaffes som restaffald, forklarer Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Det betyder, at de udtjente mundbind skal i den nærmeste skraldespand til restaffald i det offentlige rum eller i restaffaldet i husholdningerne.
Det sammen gør sig gældende for andre udtjente værnemidler som eksempelvis handsker og visirer, der også er restaffald og skal bortskaffes som sådan.