Din MobilePay kan være i fare: Ny snedig svindel har set dagens lys

Emil Martesen

11 uger siden

|

02/10/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Din MobilePay kan være i fare.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med godt 4,4 millioner brugere i Danmark kan man ikke herske tvivl om, at betalingstjenesten MobilePay har fået en høj stjerne hos mange danskere.

Det er bestemt heller ikke gået stille for sig for den populære betalingsapp, der den seneste tid har arbejdet på at optimere brugeroplevelsen.

Det har da også ført til et hav af tiltag gennem det seneste års tid.

De store ændringer kommer også med en pris.

Kort og godt, så betyder det nemlig, at de kriminelle blandt andet har øjnene rettet mod dem, og nu er den gal igen.

Pas på, når du scroller gennem Snapchat – lyder beskeden nemlig fra Fyns Politi, som advarer om en bølge af hackerangreb på det populære sociale medie.

Politikredsen har den seneste tid modtaget mange anmeldelser fra borgere, der har oplevet at få deres Snapchat-profiler hacket.

Men det er ikke kun adgang til sociale medier, hackerne er ude efter; de vil også have fingrene i dine penge.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der er god grund til at spidse ører, for fremgangsmåden er snedig.

Efter at have overtaget en brugers Snapchat-profil, kontakter hackerne vedkommendes venner med en anmodning om et lån.

"Hackeren kontakter efterfølgende forurettedes Snapchat-venner og anmoder om et lån til køb af en vare med begrundelsen at pågældendes Mobilepay ikke virker og at man vil tilbagebetale inden for kort tid. Beløb typisk 2000-3000 kroner", skriver Fyns Politi i et opslag på deres Facebook-side.

Politiet lægger ikke skjul på, at man som person bør være skeptisk, hvis man modtager sådanne henvendelser, især når der bliver bedt om overførsler via Mobilepay.

De opfordrer til, at man ikke sender penge via Mobilepay til telefonnumre, man ikke kender, med mindre man er helt sikker.

Som en afsluttende bemærkning runder Fyns Politi deres opslag af med med et lille glimt i øjet og en påmindelse om økonomisk forsigtighed:

"Så er der også penge til julegaverne", skriver de, med en påmindelse om, at dine surt tjente penge kan bruges bedre end at ryge i lommerne på en hacker.