Det koster danskerne mange penge: Sådan får du det helt gratis i morgen

Emil Martesen

48 uger siden

|

18/01/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det koster danskerne mange penge, men ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

PLUS1 Tandlægeklinik åbner dørene fredag den 19. januar 2024 og tilbyder gratis tandbehandling hele dagen til socialt udsatte. Vi kalder det for Tændernes Dag.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

I alt 40 tandlæger, tandplejere og klinikassistenter fordelt på fire klinikker i Storkøbenhavn står klar, når PLUS1 og Smil Igen Fonden byder på gratis tandbehandling fredag den 19. januar 2024 kl. 8.00-15.00.

Hvorfor tilbyde gratis tandbehandling?

Camilla Kirkeby er klinikejer hos PLUS1 Tandlægeklinik og grundlægger af Smil Igen Fonden, som rekonstruerer slidte og ødelagte tandsæt for socialt udsatte. Hun siger sådan:

”Det har altid ligget mig på sinde at give tilbage til samfundet, hvor jeg kan. Med Tændernes Dag giver vi os selv en oplagt mulighed for at hjælpe rigtig mange mennesker på kort tid. Vi kan ikke nå helt i dybden med alle sammen, men vi kan nå et godt stykke vej ”.

Behandling, tid og varighed
Tændernes Dag foregår på PLUS1’s fire klinikker:

  • København City: Banegårdspladsen 1, 10. sal, 1705 København V

  • Field’s: Arne Jacobsens Allé 16, 2. sal, 2300 København S

  • Ballerup Healthcare Center: Borupvang 3C, 2750 Ballerup

  • Rødovre Centrum: Lægecentret 1. sal nr. 193, 2610 Rødovre

Der bliver behandlet efter først-til-mølle-princippet, og der er sat højst en time af til hver patient.

Behandling kan fx være

  • Tandeftersyn og tandrensning

  • Fyldninger, tandudtrækninger

  • Undersøgelse for og behandling af paradentose.

Kriterier

PLUS1 ønsker at sikre, at klinikkerne behandler dem, som har allermest brug for det, og derfor er der opsat nogle kriterier for, hvem der kan modtage behandling på dagen.

Kriterierne findes på: www.tændernesdag.dk