Der er god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet.
Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser nemlig, at danskernes lønninger har taget et nøk opad.
Således steg lønningerne på DA-området med 4,8 procent i 3. kvartal i år ift. samme periode året før.
Men lønstigningerne kan koste dyrt på pensionen, skriver Sampension i en pressemeddelelse, som er blevet tilsendt til redaktionsmailen.
”Der er fuld fart på danskerne lønninger, som i den grad er skudt i vejret det seneste år,” siger Anne-Louise Lindkvist, der er kunderådgivningschef i Sampension, og fortsætter:
"Samtidig ser vi, at lønningerne igen kan hamle op med prisstigningerne. Det er selv sagt gode nyheder for danskernes privatøkonomi. For det betyder, at der generelt er fremgang i reallønnen herhjemme, og at mange oplever at have fået genskabt en del af den købekraft, som blev udhulet under inflationskrisen."
Vær opmærksom på pensionen
”Men når det gælder lønstigninger, er der også en bagside af medaljen. For det at få mere i lønningsposen kan faktisk også ende med at koste dyrt på pensionen, hvor man i værste fald risikerer et betydeligt fald i levestandarden som pensionist, hvis man løbende har fået mere i løn og ikke samtidig har indbetalt ekstra til pension. Desværre er det de færreste danskere, der er opmærksomme på det,” siger Anne-Louise Lindkvist.
Hun tilføjer, at det ikke er indlysende, at det forholder sig sådan. For når man får mere i løn, så vil ens pensionsindbetalinger normalt også stige, da indbetalinger til pension typisk udgør en fast procentdel af lønnen herhjemme.
Men det er ikke nok.
”Det hænger sammen på den måde, at når man får lønstigninger, så hæver man løbende sin levestandard til det nye lønniveau og dermed også forventningerne til levestandarden i pensionstilværelsen,” lyder det fra Anne-Louise Lindkvist, der tilføjer:
"Men her skal man huske på, at ens hidtidige pensionsindbetalinger og pensionsopsparing jo bygger på et lavere lønniveau. Dermed opstår der et opsparingsmæssigt gab, som man skal lukke, hvis opsparingen på pensionstidspunktet skal være stor nok til, at der er råd til den højere levestandard. Og derfor er der behov for ekstra opsparing, hvilket enten kan være via pensionsordningen, i banken eller boligen."
Beregninger fra Sampension viser lønstigningers betydning for pensionen.
God tommelfingerregel
Hvis man har en årsløn på 400.000 kroner og pensionsindbetalinger på 15 procent og ikke får lønstigninger i løbet af arbejdslivet, så vil man have en forventet pensionsindkomst på 85 procent af slutlønnen i arbejdslivet (som vil være på 400.000 kroner).
Får man derimod lønstigninger på i gennemsnit 1,9 procent om året i løbet af arbejdslivet, så vil den forventede pensionsindkomst falde til 53 procent af slutlønnen i arbejdslivet (som vil være på cirka 800.000 kroner).
Ifølge Anne-Louise Lindkvist er tommelfingerreglen, at hvis lønnen stiger i et enkelt år, så skal man lade halvdelen af lønstigningen gå til opsparing for at undgå fald i forventet pensionsindkomst.
For ældre skal der sættes lidt mere til side, for unge lidt mindre. Hvis man får regelmæssige lønstigninger år efter år, skal man øge opsparingen med, hvad der svarer til lønstigningen plus én procent.
”Jo ældre man er, når man får lønstigninger og dermed øger levestandarden, jo færre år har man til at spare nok op til, at der er råd til den højere forventede levestandard som pensionist. Derfor skal særligt ældre danskere, der får mere i lønningsposen, være opmærksomme på pensionsopsparingen og i den forbindelse også overvejer at spare ekstra op,” siger Anne-Louise Lindkvist.
En Epinion-undersøgelse foretaget for Sampension har tidligere vist, at blandt de danskere, som enten har fået eller forventer at få lønstigninger i år, er det færre end hver femte, som planlægger at indbetale mere på deres pensionsopsparing som følge af denne lønstigning.
