Når mødre bladrer igennem deres fotos på mobilen, hvor mange af dem optræder de så selv på?
Ikke mange, vurderer blogger på Popsugar Rebecca Gruber.
- Højst sandsynligt er der masser af billeder af dine børn på forskellige eventyr, måske en god portion også viser din partner, og mindre end en håndfuld fotos har dig på. Hvis du, ligesom mange mødre, er familiens uofficielle fotograf, enten valgfrit eller tilfældigt, er det på tide at droppe den titel, skriver hun.
Hun lister en række undskyldninger, mødre giver for at slippe for at være på billedet. Bl.a. en nylig vægtøgning, manglende makeup eller ingen lyst til at forstyrre ungernes leg.
Læs også: 3 typer billeder af børn, du ikke bør dele på Facebook
Men de skal man holde op med, mener Rebecca Gruber.
- Sandheden er, at vi vil - og har brug for - at være på billederne af vores børn, for det er billeder, børnene vil kigge tilbage på i fremtiden, og vi vil have dem til at huske, at mor var hos dem, skriver hun.
- Vil billederne være lige så perfekt opstillede , som hvis du var bag kameraet? Måske ikke. Vil det genere dine børn? Sikkert ikke. Vil du være glad for at have fanget din reaktion på situationen? Helt sikkert. For om 30 år, når du bruger din ferie på at kigge gamle billeder igenne med dine børn og deres partner, vil du ikke huske, at du havde hårdt brug for en klipning. Du vil huske grinene, tossestregerne og den ægte glæde, du følte ved at være sammen med dine børn, lover Rebecca Gruber.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: