For snart en måned siden modtog Fyns Politi en alvorlig anmeldelse om, at en bil havde været involveret i en soloulykke.
Anmeldelsen lød på, at en bil var kørt af vejen ved Tommerup på Fyn og ind i et træ. I bilen sad fire unge mænd, som alle var under 20 år.
Sådan lød oplysningerne fra Fyns Politi kort efter ulykken.
Desværre kunne politiet og redningsmandskabet hurtigt konstatere og oplyse offentligheden om, at tre af de unge mænd var afgået ved døden på ulykkesstedet.
Den fjerde unge mand var alvorligt såret, og blev derfor bragt til Odense Universitetshospital, hvor han nu heldigvis er uden for livsfare.
Den fjerde unge mand var 18-årige Villads Nordbo, der på mirakuløs vis overlevede.
Hjemme hos Sidsel Nordbo, Villads' mor, begyndte mareridtet, da to politibetjente bankede på døren.
Med en besked, der ændrede alt, fortalte de, at hendes søn var indlagt, mens hans tre kammerater var omkommet, som følge af den tragiske ulykke:
"Det kan man jo slet ikke tåle at høre. Hvis alle de andre er døde, og ens søn er i kritisk tilstand, så tænker man jo ikke, at der er en chance for, at han overlever", lyder det nu fra Sidsel Nordbo, der deler hudløst ærligt ud om den svære tid til B.T.
Villads havde siddet i bilen med sin bedste ven og to andre venner, da bilen kørte ind i et træ.
På uforklarlig vis blev han slynget halvvejs ud af vinduet og undgik at blive mast.
Kort efter ulykken blev han lagt i kunstigt koma på hospitalet, hvor hans forældre måtte vente timer, før de kunne få en livstegn fra deres søn.
Da Villads vågnede natten til lørdag, var hans første spørgsmål til sine forældre om hvordan hans bedsteven Oliver havde det.
Sorgen over bedstevennens død, kombineret med en begyndende skyldfølelse, blev hurtigt tydelig for familien.
Allerede næste morgen stod det klart, at Villads havde brug for professionel hjælp til at bearbejde tragedien.
Men da de bad hospitalet om psykologhjælp, blev de mødt med en overraskende besked. 'Psykologerne var gået på weekend', forklarer Sidsel Nordbo, som ikke lagde skjul på sin frustration over systemets manglende beredskab.
Hospitalet har siden udtalt, at de er kede af familiens oplevelse, men vil ikke gå specifikt ind i konkrete situationer. For Sidsel er det dog ikke nok:
"Jeg håber ikke, at andre står i en lignende situation, så derfor vil jeg gerne sætte fokus på det. Faktisk synes jeg ikke engang, at man som forælder selv skal anmode om krisehjælp. Hvorfor er det ikke bare noget, der sker i sådan en situation?", fortalte hun videre.
