Det er ikke på de sociale medier, at vi diskuterer politiske emner. Det er en af konklusionerne i Kulturstyrelsens nye rapport, "Sociale medier - brug, interesseområder og debatlyst."
Undersøgelsen viser, at det kun er 5,9 procent af befolkningen, som er "meget villige" til at debattere kontroversielle eller politiske emner på de sociale medier, mens 10 procent er "lidt villige" til at indgå i en debat.
Derfor skal vi være opmærksomme på, at meningsytringer på sociale medier som Facebook ikke nødvendigvis repræsenterer den brede stemning i befolkningen.
Det mener Stig Hjarvard, der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og en del af undersøgelsens eksterne redaktionspanel.
- Det er tydeligt, at når det gælder det at diskutere specielt kontroversielle emner, får man meget hurtigt skilt hovedparten af befolkningen fra. Det har de ikke lyst til.
- Det betyder ikke, at der ikke er debat. Det betyder bare, at man skal holde sig for øje, at dem, der debatterer, er et mindre udsnit af befolkningen og ikke nødvendigvis repræsentativt for, hvad flertallet mener, siger Hjarvard.
Vi er i stedet langt mere villige til at diskutere lignende emner med venner eller familie, hvad end det foregår derhjemme eller på en café, konkluderer undersøgelsen.
Det handler om, at vi i den situation er mere sikre på, hvad vores modpart mener, siger professoren. Vi er nemlig tilbageholdende med at give vores mening til kende i situationer, hvor vi ikke ved, hvordan modparten vil reagere.
Det gælder medier som Facebook, hvor det kan være svært at aflæse alle vennernes holdninger til et emne. Det viser, ifølge Hjarvard, at den tyske medieforsker Elisabeth Noelle-Neumanns begreb "tavshedsspiralen" gør sig gældende på de sociale medier.
- Man antager, at mennesker har en grundlæggende indstilling om, at man vil afstemme sine synspunkter med omverdenen. Eller omvendt formuleret, at det har sociale og psykologiske omkostninger, hvis man hele tiden er på tværs af et flertalssynspunkt.
- Man ytrer sig også i forhold til, hvad man tror, at andre mener om et givent emne. Hvis det er sådan, at man regner med, at ens synspunkt er et mindretalssynspunkt, så er man mindre tilbøjelig til at ytre det, forklarer professor Stig Hjarvard.
/ritzau/
