Ritzau har spurgt de danske partiers spidskandidater til europaparlamentsvalget 25. maj, hvad de anser som parlamentets største opgave i den kommende femårige valgperiode.
* Ulla Tørnæs, Venstre:
- Skabe vækst og job, udbygge det indre marked og lave frihandelsaftale med USA. Undgå EU som social union og bekæmpe kriminalitet over grænser.
* Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti:
- Fremme grøn omstilling og sikre en mere ambitiøs europæisk klimapolitik.
* Christina Egelund, Liberal Alliance:
- Fri handel med serviceydelser, frihandelsaftale med USA, afbureaukratisering samt færre regler og forbud.
* Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU:
- Lempe pres på velfærdssamfund og arbejdsmarked, skabe job, løse klimaproblemer.
* Bendt Bendtsen, Det Konservative Folkeparti:
- Lave frihandelsaftale med USA, indsats mod velfærdsturisme og styrket samarbejde mod international kriminalitet.
* Jeppe Kofod, Socialdemokraterne:
- Skabe job, stoppe løndumping og unfair konkurrence samt få gang i grøn omstilling.
* Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre:
- Bevare den fri bevægelighed, fortsætte grøn omstilling og få gang i vækst med blandt andet indre marked for serviceydelser og frihandelsaftale med USA.
* Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti:
- Finde ny samarbejdsform, så EU blander sig i mindre - skal formentlig sikres gennem en traktatændring.
/ritzau/