Danske reality-stjerne afvist i flere programmer: Vil ikke vaccineres mod corona

Mathias Busekist

134 uger siden

|

28/05/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Realitydeltageren vil meget gerne lave mere fjernsyn. Det ser dog ud til at have lange udsigter, da hun ikke er vaccineret mod coronavirus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Følelsen af at blive afslået på tre tv-programmer, fordi jeg ikke er vaccineret imod corona."

Det er ordene fra Ida Søjborg fra Danmarks første og eneste sæson "Love Island".

De kommer efter, at Ida har ønsket at lave mere fjernsyn, men da hun ikke er vaccineret mod corona, er det altså nu væltet ind med afvisninger.

"Bliver træt," skriver hun i en efterfølgende story på Instagram. 

I hendes stories får man ikke bekræftet, hvilke tv-programmer der er tale om. 

Realitydeltageren er dog ikke den eneste i branchen, der har knyttet nogle ord til følelsen af at blive afvist, fordi man ikke er vaccineret. 

Daniel Rosendal, der er bedre kendt som "Lone Wolf", bekræftede nemlig over for SE og HØR til Reality Awards 2022, at han stod til at skulle have medvirket i den igangværende sæson af "Ex on the beach", men at han ikke kunne komme med, fordi han ikke er vaccineret. 

Bokseringen

Ida Søjborg fik sin debut, da hun deltog i "Love Island", men senest var hun at finde i bokseringen, da hun vandt sin kamp til "Stjerneboksning". 

Hun blev efter "Love Island" kærester med Jonas "ManMachine" Korsgaard, som var blandt hendes meddeltagere, men dette forhold varede dog ikke længe. 

Ida troede efterfølgende, hun havde fundet kvinden, hun skulle dele resten af sit liv med i form af Cecilie Stender Avlund.

De "voksede fra hinanden", hvorfor de endte med at gå hver til sit.