Dansk tv-kendis hastet på hospitalet: 'Jeg anede ærligt ikke, hvad der skulle ske med mig'

Mathias Busekist

62 uger siden

|

17/10/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er tale om en kritisk situation.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter at have født tre sønner, kunne Cellina Martinna, som Danmark fik lov til at stifte bekendtskab med, da hun medvirkede i 'De unge mødre', annoncere, at hun ventede en datter.

Graviditeten har bare ikke været som ønsket, da hun har været ramt af flere AVNRT-anfald, som bedst kan beskrives som at din hjerterytme sætter i selvsving ud af det blå.

Nu forklarer hun så over for sine Instagram-følgere, at hun atter er blevet hentet af en ambulance. Desværre får hun i samme ombæring bekræftet, at det denne gang var noget mere kritisk, hvorfor en lægebil måtte følge ambulancen og hele to gange give hende hjertemedicin.

Dertil fortæller hun, at medicinen ikke virkede som håbet, hvorfor hendes blodtryk fortsatte med at falde. Faktisk stod det så slemt til, at mellem 10 og 15 mennesker stod klar til at behandle ved ankomst.

På sygehuset blev hun behandlet med væske, en iltmaske og så var hun ellers koblet til diverse ledninger.

"Jeg anede ærligt ikke, hvad der skulle ske med mig – om jeg skulle have et akut kejsersnit, eller om jeg måske var på vej herfra. Så væmmeligt," skriver Cellina Martinna, der fortsætter:

"Jeg nåede at tænke tusinde tanker og man må sige, at min dødsangst virkelig kommer på prøve i den her tid."

Hun håber, at hun kan klare de næste fire uger uden anfald, men hun er samtidig bange for, at det kommer til at ske igen og hendes datter kommer til at tage skade af det.

"27 dage tilbage. Og så er vi forhåbentligt på den anden side af alt det her med en sund og rask lille pige, og så håber jeg, at den rytmeforstyrrelse forsvinder lige så hurtigt, som den er kommet. Jeg kan sgu snart ikke klare mere," afslutter hun.

Selv om opslaget ikke er mere end en time gammelt, så har hun allerede modtaget en masse kærlighed og tanker i kommentarfeltet, hvor folk sender hende kram og sympati