Den danske influencer og musiker, 'Danne', der har kontrakt med Sony, har været ganske stille på de sociale medier på det seneste.
Det har han været, da han forleden blev idømt en fængselsstraf i Københavns Byret, hvor han blev kendt skyldig i to voldtægter.
23-årige Danial Hamza Borch Lappé Ahmad, som er hans borgerlige navn, er kendt skyldig I at have voldtaget to kvinder. Det fremgår af sagens domsbog, skriver SE og HØR.
Foruden sin pladekontrakt med Sony, er Danne også populær på de sociale medier. Han er især slået igennem på det sociale medie TikTok, hvor han i skrivende stund har mere end 173.000 følgere.
Den danske influencer og popmusiker er blevet dømt for to voldtægter, der begge er blevet begået sidste år, men på to forskellige dage. Ifølge domsbogen blev voldtægterne begået hhv. d. 15. april og d. 7. maj sidste år.
Desuden er der tale om to uafhængige kvinder, men sagerne minder dog om hinanden. I begge tilfælde skulle voldtægterne nemlig være blevet begået, mens der har været andre til stede i de tilstødende rum.
Hertil er et andet lighedspunkt, at begge kvinder var påvirket af alkohol i en sådan grad, at de ikke var i stand til at sige fra eller give samtykke. Til trods for dette, valgte den nu tømte musiker alligevel at 'skaffe sig samleje' med begge kvinder.
Den 23-årige influencer blev kendt skyldig i begge anklager om voldtægt, og blev i Københavns Byret idømt 2 års fængsel. Denne fængselsstraf er han allerede i gang med at afsone, skriver SE og HØR.
I forbindelse med vurderingen af sagen, blev der i retten lagt vægt på, at de to kvinder begge havde givet en detaljeret og troværdig forklaring. Hertil var der også vidner i begge sager, der kunne støtte op om kvindernes forklaring.
Ydermere lyder det, at den 23-årige Danial Hamza Borch Lappé Ahmad ændrede sig fra politiets afhøring til hans forklaring i retten. Særligt på ét punkt skulle den have ændret sig markant.