Dansk filmmand død i en alder af 58 år

Mathias Busekist

52 uger siden

|

22/12/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det oplyser hans familie i en pressemeddelelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Filmmanden Michael Haslund-Christensen er sovet ind i en alder af blot 58 år.

Det bekræfter hans familie, skriver Ekstra Bladet.

"Michael var en livskunstner udstyret med en nysgerrighed og en lyst til at betræde nye stier, og han formåede at kombinere sin rejselyst med sit filmarbejde og med film optaget i mange af verdens afkroge," skriver de.

Filmproduceren blev uddannet i starten af 90'erne, hvor han kort efter startede Haslund Film, som han siden førte til stor succes.

Det skete blandt andet via dokumentarfilm.

Produktionsselskabet er nemlig blevet hyldet ved flere lejligheder, herunder ved at have vundet 'The Prize of The Pole' og 'Afghan Muscles'.

Senere i hans karriere overgik han til dokumentarfilmskonsulent for Det Danske Filminstitut, hvilket han dog vinkede farvel til i 2011.

Siden da lå hans fokus atter hos Haslund Film.

Her nåede han blandt andet at høste store roser for produceringen af filmen 'Ekspeditionen til Verdens Ende' fra 2013, som fik stor international succes, heriblandt i USA, Canada samt andre europæiske lande.

Herefter producerede han endnu flere succesfulde produktioner som 'Guldkysten' og 'Miss Osaka'.

For blot et par år siden medvirkede han i dokumentaren 'Fædre og Sønner' med sin far og tidligere hofmarskal, Søren Haslund-Christensen, som døde for to år siden.