150 butikker i Danmark. Kæden er kendt for sine konkurrencedygtige priser og et bredt udvalg af spændende sæsonvarer, hvilket gør Lidl til et populært valg blandt mange kunder.
Derfor er Lidl også glade for at kunne afsløre, at de åbner en ny butik og nu kan afdække hele byen og dets kunder
Torsdag den 8. august åbner dørene for de spændte kunder. Åbningsfesten begynder dog allerede aftenen før, hvor interesserede borgere mellem kl. 16 og 17 kan få et smugkig ind i butikken, nyde et glas vin og hilse på butikspersonalet. Den store og officielle åbning finder sted torsdag morgen kl. 7.30, hvor man kan komme forbi butikken og få en kop friskbrygget kaffe og en smurt sandwich, før butikken åbner kl. 8.00. Her vil butikschefen klippe det røde bånd til butikken.
Det skriver Lidl i en pressemeddelelse
Lidl-veteran bag roret
Selvom det er en ny Lidl-butik, er det ikke en ukendt skikkelse, der står i spidsen for den nye butik. Michael Skøtt har nemlig, udover den nye butik i Erritsø, også været butikschef for Lidl-butikkerne i Odense, Fåborg og Middelfart.
"Det er lidt vildt at tænke på, at jeg har været ved Lidl i halvdelen af mit liv," siger Michael Skøtt, som før Erritsø også har været butikschef for Lidl-butikkerne i Odense, Fåborg og Middelfart. Han tilføjer:
"Det bedste ved dagligvarebranchen er kontakten med kunderne og samarbejdet med kollegerne. Jeg vil meget gerne, at både mine kunder og kolleger går hjem endnu gladere, end da de trådte ind i butikken. Jeg oplever, at selvom en morgen kan være hård, er det umuligt at gå hjem uden et smil på læben, og det elsker jeg ved mit arbejde."
Med den nye butik i Erritsø har Fredericia nu to butikker og kan dække hele Fredericia. Placeringen af den nye butik bliver på Gl. Landevej, hvilket særligt glæder udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, Mads T. Nielsen:
"Med de to butikker kan vi nu dække hele Fredericia, så alle nu har en Lidl inden for kort afstand af deres hjem. På Gl. Landevej har vi fundet en ideel placering, hvor vi bliver en del af et stærkt udvalg af indkøbsmuligheder. Derfor har vi bygget en flot og lækker butik proppet med gode tilbud, god plads til alle i gangene og selvfølgelig vores stærke udvalg af spændende varer fra Danmark og hele verden."
Hvis du vil møde Michael Skøtt og hans team samt opleve den nyeste Lidl-butik, kan du besøge den på Gl. Landevej 55, 7000 Fredericia. Butikken har åbent alle ugens dage fra klokken 7 til 21.30.