I 1997 lancerede Coca-Cola sodavanden Urge, der skulle konkurrere med Pepsis Mountain Dew. Den fik dog ikke lov at leve i lang tid. Allerede i 2001 blev den taget af markedet igen, da den stjal markedsandel fra Sprite, som også er et af læskegigantens produkter.
Læs også: Danskerne stemmer lakrids-is tilbage
Men nu er den grønne sodavand, som i USA hedder Surge, tilbage i handlen, skriver The Verge. Det skyldes en succesfuld facebookkampagne af “The Surge Movement”. Dog kan den kun købes eksklusivt på Amazon, men så kan du også få en tår rendyrket 90’er-nostalgi at slukke tørsten på.