Caroline Wozniacki forlanger 290 millioner kroner - men ét spørgsmål hænger i luften

Emil Martesen

50 uger siden

|

04/01/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ét spørgsmål hænger dog i luften.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I hjertet af Miami på prestigefyldte Fisher Island har tennisstjernen Caroline Wozniacki og hendes ægtemand, David Lee, sat deres luksuriøse penthouselejlighed i Palazzo del Sol-komplekset til salg.

Parret købte lejligheden i 2021 for 18,7 millioner dollars (cirka 114 millioner danske kroner, red.), men allerede nu er ejendommen sat på markedet igen til en svimlende sum af 42,5 millioner dollars (cirka 290 millioner danske kroner, red.).

Det skriver Ekstra Bladet.

Det, at lejligheden er sat til salg, kommer som en overraskelse, idet parret for nylig investerede i en omfattende renovering af lejligheden, der inkluderede hvide egetræsgulve og en skræddersyet bar med udsigt over Biscayne Bay.

Lejligheden, der er hele 650 kvadratmeter med fem værelser og to terrasser, byder på luksuriøse faciliteter som en bålplads, et spabad på den ene terrasse og en privat pool samt udendørs køkken på rooftoppen.

"Caroline og jeg er kæmpe fans af Fisher Island. Vi er glade over at opgradere vores lejlighed. Nu med en datter på vej ser vi frem til, at gøre lejligheden til vores egen og få den til at føles som et hus i himlen og få mest ud af Miami-livsstilen", sagde Caroline Wozniackis mand David Lee til New York Post, da parret købte lejligheden.

Interessen for salget vækkes yderligere af spørgsmålet om, hvorfor parret har valgt at sælge - men det spørgsmål forbliver indtil nu ubesvaret.

I øjeblikket befinder Caroline Wozniacki, David Lee og deres to børn, Olivia og James, sig i Auckland, New Zealand, hvor den danske tennisstjerne er i gang med at forberede sig til Australian Open.