Med slogans som “Pik er Gud og fissen har magten" har Carl-Mar Møller forarget og fornøjet danskerne gennem sine nu 30 år som par og kroppsyke terapeut. Han provokerer ofte med sine skarpe udtalelser, men ifølge ham selv, er han bare ærlig og siger, hvad han mener.
- Mit mål er at skabe frie mennesker. At gøre folk kommunikationsfrie, så de tør og kan tale om alt. For det er netop alt det, man ikke kan tale om, tabuerne, som sænker folks livskvalitet og ødelægger parforhold og andre relationer. Og hvis den mission skal lykkes, er jeg nødt til at starte med mig selv, siger Carl-Mar Møller.
Ville gøre en forskel
Carl-Mar Møller startede med at arbejde som pædagog i 1976 i ungdomsklubber. Siden arbejdede han gennem mange år med misbrugere, blandt andet på døgncenteret i Købehavn og på et behandlingscenter for hashpsykoser i Snekkersten, ligesom han også har unge kriminelle i familiepleje.
Det var arbejdet med misbrugerne, der fik Carl-Mar Møller til at søge nye udfordringer og vælge en fremtid som terapeut.
- Da jeg arbejdede med misbrugere, var kom jeg med på kurser i gestaltterapi og oplevede, hvordan terapeuten arbejdede med de forskellige mennesker. Det fik mig til at tænke, at her var der en mulighed for at gøre en forskel og hjælpe mennesker til at komme videre i deres liv, fortæller Carl-Mar Møller, der siden er uddannet fra både Gestaltinstituttet i Skandinavien, og Gestaltinstituttet i København.
Blev berømt og berygtet
Carl-Mar Møller startede som par og kroppsyke terapeut den 15. marts 1983 i Lyngby, og blot to år senere, den 1. September 1985 startede han ‘Sexolog og Parterapeut Skolen’, hvor flere end 200 elever efterfølgende er uddannet.
Skolen voksede og voksede i 90’erne, og i 1996 besluttede han at indtage resten af Danmark gennem to udsendelser på TV2: Et mandekursus og et nøgenkursus, der begge hurtigt blev både berømte og berygtede.
Samme år udkom Carl-Mar Møllers første bog “Hvad kvinder ikke ved om mænd,” og siden blev det til intet mindre end en bog hvert år de kommende ti år, og et bogsalg på flere end 40.000 bøger.
Carl-Mars sidste tiltag er samtalespillet med 1230 personlige spørgsmål. Formålet med spillet er at komme til at forstå hinanden bedre.
Fik besøg af Discovery
Senest har TV-kanalen Discovery været på besøg på Carl-Mar Møllers kursussted i Kokkedal, for at lave en TV-udsendelse om hans mandekurser. Mandekurset på Discovery bliver til sommer vist i intet mindre end 217 lande og er en meget flot markering af 30 års jubilæet, som Carl-Mar Møller gerne vil fejre sammen med resten af Danmark ved en kæmpe fest lørdag den 18. maj.
- Det er sjovt for mig at møde mine naboer og andre mennesker fra hele landet, og så er det jo også en oplagt mulighed for, at folk kan komme og sige hej til den berømte og berygtede “giraf” og opleve min zoologiske have herude i Kokkedal, siger Carl-Mar Møller, der samtidig med jubilæet som terapeut kan fejre sit og hustruen Helles 10års jubilæum, da de blev gift i 2003.
Om festlighederne den 18. maj
Carl-Mar Møller inviterer indenfor til en kæmpe fest for alle børn og voksne lørdag den18 maj klokken 15.
Du skal medbringe et telt og dine nærmeste og I må gerne blive til næste dag. Der vil være fri bar og mad og masser af underholdning i form af blandt andet ildpustere, fyrværkeri og lagkagekamp for børnene, og et lokalt rockband, NOGETANDET, vil stå for musikken.
Festen finder sted hos Carl-Mar Møller, Avderødvej 45, 2980 Kokkedal.