Det femte liveshow i X Factor kommer til at bære præg af britiske toner. Og der er både noget for den yngre og ældre generation, når de tilbageværende finalister går på X Factor-scenen for måske sidste gang.
Der er dømt pop og electronica, når duoen Anthony Jasmin giver deres version af Disclosure-nummeret "Latch" feat. Sam Smith, mens ManBand tager en lidt ældre sang under kærlig behandling. De skal nemlig synge "Don't Talk Just Kiss" af popgruppen Right Said Fred.
I voksen-kategorien skal Pernille Nordtorp give sit bud på Sade-klassikeren "Smooth Operator", mens Lucy Mardou skal forsøge sig med punkrock-nummeret "London Calling" af The Clash.
Henriette Haubjerg, der er den eneste tilbage i unge-kategorien, skal give sit bud på sangen "Wonderful Life" fra synthpop-duoen Hurts.
X Factor får desuden besøg af den engelske musiker John Newman, som altså optræder live i fredagens show.
Newspaq