Brasiliens landstræner kritiserer sine VM-spillere

admin

10 år siden

|

02/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Brasiliens fodboldlandstræner Luiz Felipe Scolari var alt andet end tilfreds med sine spillere efter søndagens træning i VM-lejren i Teresópolis.

- Jeg var alt andet end tilfreds. Jeg kunne ikke lide træningen. Jeg kunne ikke lide noget som helst. Alt var galt, siger manden, der førte Brasilien til VM-guld tilbage i 2002.

Brasilianerne spiller testkamp mod Panama tirsdag, og spiller så sin sidste testkamp inden VM på fredag mod Serbien.

Scolari sagde efter søndagens træning til tv-stationen Globo, at spillerne virkede for ukoncentrerede og afslappede.

- Når jeg ikke kan lide, hvad jeg ser, må jeg finde en løsning og bruge den på banen indtil jeg er tilfreds, siger han.

De 11 som umiddelbart synes at være Scolaris foretrukne startopstilling, vandt 3-2 i en testkamp mod reserverne.

Silva, Fernandinho og Paulinho sidder over i tirsdagens testkamp, fordi de har brug for hvile.

VM begynder den 12. juni.

/ritzau/