Borgmester: OSCE-observatører er krigsfanger

admin

10 år siden

|

27/04/2014

Dagens topnyheder

Et observatørhold fra den europæiske samarbejdsorganisation tilbageholdes i det østlige Ukraine som "krigsfanger".

Det siger den selvbestaltede borgmester i byen Slavjansk, Vjatjeslav Ponomarjov.

Blandt de 13 i observatørgruppen er en dansker.

OSCE har sendt forhandlere afsted for at få frigivet gruppen.

Ponomarjov siger, at han har været i telefonisk kontakt med OSCE, og han har bedt forhandlerne om at komme til et møde klokken 11 dansk tid.

Tidligere har han anklaget OSCE-observatørerne for at være spioner for Nato, og han gentager sit krav om, at der skal frigives pro-russiske separatister, hvis OSCE-folkene skal få lov til at gå.

OSCE-holdet, der er fængslet i Slavjansk, består af fire tyskere, en dansker, en svensker, en tjekke, en polak og fem ukrainske officerer.

/ritzau/Reuters