Tusindvis af danskere mangler at få løn: Her er hvem, der er ramt

Emil Martesen

7 uger siden

|

31/10/2024
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Tusindvis af danskere mangler at få løn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den sidste hverdag i måneden byder traditionen tro på lønningsdag for de arbejdende danskere.

Men for tusindvis af danskere er situationen en helt anden i dag.

Her har en fejl hos Spar Nord resulteret i, at flere borgere ikke har modtaget deres løn.

Helsingør Kommunes omkring 5.000 ansatte må vente længere end ventet på deres løn, efter at en fejl i bankens systemer har forsinket udbetalingen.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Ifølge kommunens kommunikationschef Martin Deichmann er forsinkelsen resultatet af en menneskelig fejl hos Spar Nord, som er kommunens bank:

"Det er superærgerligt, men den slags ting sker", fortæller han til dagbladet.

For de berørte medarbejdere betyder det, at de må vente mindst til fredag på deres løn, mens bankens teknikere arbejder på en løsning.

Kommunens løn- og personaleafdeling har haft travlt siden tidlig morgen for at håndtere situationen og besvare spørgsmål fra de mange ansatte, der har fået en uventet økonomisk udfordring sidst på måneden.

Spar Nord har endnu ikke kommenteret hændelsen offentligt, men banken har til kommunen bekræftet, at den fejlbehæftede kode er under reparation.

Kommunen og banken håber på en snarlig løsning, så de ansatte kan modtage deres tilgodehavende hurtigst muligt.

De forventer, at det tidligst sker fredag.