Borgerforslag: Mette Frederiksen skal stilles for en rigsret

Jakob A. Overgaard

204 uger siden

|

17/01/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Mette Frederiksen har et stort flertal i de nyeste meningsmålinger, men hendes popularitet er ikke udelt. Meningen om vores Statsminister bliver mere og mere polariseret, hvilket bl.a. ses på et nyt borgerforslag, der er indrykket på Borgerforslag.dk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der har ikke været mange rigsretssager i Danmarks historie, derfor hører det til sjældenhederne, at Folketinget går så langt. En rigsret er den domstol, der dømmer i sager, hver en Statsminister eller andre ministre bliver anklager for ulovlig embedsførelse.

Det er således Folketinget, der skal tage stilling til, om Statsministeren eller en minister skal stilles for en rigsret.

I løbet af denne uge kom det frem, at der er et flertal i Folketinget, der vil stille Inger Støjberg for en rigsret, hvilket i sig selv er en usædvanlig sag. Nu vil et borgerforslag så sikre, at den tidligere udlændinge- og integrationsminister ikke skal være den eneste, der skal trækkes gennem en rigsretssag.

Næppe flertal i Folketinget

Det forholdsvis nye forslag er stillet af Bente Dahl Pedersen fra Skive, der har fået hjælp til forslaget fra tre medstillere. De fire personer bag forslaget er dog ikke de eneste, der synes, det er på plads, at Statsminister Mette Frederiksen skal forklare sin rolle i minkssagen overfor en rigsret.

Siden den 8. januar har små 15.000 danskere skrevet under på forslaget. Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg herefter støtter borgerforslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag, behandlet og stemt om i Folketinget.

Der er dog ingenting, der peger på, at der skulle være et flertal i Folketinget, der er klar til at pege på en rigsret i sagen mod Statsministeren. Selvom der skulle indsamles 50.000 underskrifter, så er det yderst tvivlsomt, at der kommer andet ud af det, end en tydelighed i den polarisering, der sker i dansk politik i øjeblikket.

Mette Frederiksen skal redegøre for aflivningen af sunde avlsdyr

"Mette Frederiksen skal redegøre for den manglende hjemmel til aflive sunde og raske mink inc avlsdyr. Pga der er mange misvisende forhold der er foregået, mht til forsvaret, politi og beredskabsstyrelsen, samt vognmænd og minkavlere," står der i opslaget.

Selvom borgerforslaget skulle få opbakning fra ét eller flere partier, så er der meget ringe sandsynlighed for, at forslaget kommer længere. I første omgang bliver det en granskningskommission, der skal kigge ind i Statsministerens rolle under minksagen. Indtil den kommission er kommet sine betragtninger, sker der sandsynligvis ikke mere i sagen på politisk niveau.