Bor du et af disse steder? Så kan du søge tilskud indtil 10. juli

Kamille Isaksen

24 uger siden

|

05/07/2024
Nyheder
Et udklip fra Danmarkskortet. Foto: bredbaandspulje.sdfi.dk
Et udklip fra Danmarkskortet. Foto: bredbaandspulje.sdfi.dk
Bor du på en orange prik?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For de fleste danskere er internettet en uundværlig del af hverdagen, og der er få ting mere frustrerende end langsomt internet.

Selvom, at teknologien og udrulningen af godt internet er nået langt, er der stadig mange, der kæmper med dårlig hastighed.

Heldigvis er der for mange danskere hjælp at hente.

Mange danske adresser er nemlig berettiget til at søge tilskud i bredbåndspuljen, som er en statsligt finansieret pulje, der har til formål at hjælpe danskerne med at få god forbindelse på deres bredbånd.

Adresserne kan indgå i den almindelige ordning eller den særlige ordning, hvori forskellen er, at berettigede til den særlige ordning kan søge som enkeltstående adresse.

Fristen for ansøgning til den særlige ordning er den 10. juli, mens fristen for den almindelige ordning er 23. september.

På deres kort, som du kan se her, fremgår tilskudsberettigede adresser i to forskellige farver.

Styrelsen for dataforsyning og Infrastruktur skriver på deres hjemmeside følgende på de to forskellige prikker:

Orange prik

En adresse vises med en orange prik på kortet, når adressen er tilskudsberettiget, og kan søge tilskud alene gennem den særlige ordning for enkeltstående adresser.

En adresse med en orange prik kan også vælge i stedet at deltage i et samlet projekt med andre tilskudsberettigede adresser (gule eller orange).

Adressen er orange, fordi den opfylder følgende betingelser:

  • adressen er dækket med en fast bredbåndsforbindelse med en hastighed mindre end 100 Mbit/s download, og

  • adressen er dækket med en mobil bredbåndsforbindelse med mindre end 600 Mbit/s.

  • adressen ligger mere end 500 meter fra nærmeste adresse, som er tilskudsberettiget og mere end 100 meter fra nærmeste adresse, som allerede har adgang til mindst 1 Gbit/s download.

Gul prik

En adresse vises som tilskudsberettiget på kortet (gul prik), når:

  • adressen er registreret som en bolig, virksomhed eller et sommerhus, og

  • adressen ligger i landzone eller i et sommerhusområde, eller

  • adressen ligger i en byzone i små bysamfund med under 2.000 indbyggere, og

  • adressen er dækket med en fast bredbåndsforbindelse med en hastighed mindre end 100 Mbit/s download, og

  • adressen er dækket med en mobil bredbåndsforbindelse med mindre end 600 Mbit/s.

Så mange danskere er berettigede

I år er kravene ændret, så der faktisk er endnu flere end sidste år, der er berettigede.

Hvor blot omkring 2.900 adresser kunne søge den særlige ordningen for enkeltstående adresser sidste år er tallet vokset til 4.000 i år. Er man tilskudsberettiget, vil man få besked i sin e-boks.

Til den almindelige ordning er tallet steget med 6000 til 33.000 adresser.