Det et lille skridt i den rigtige retning, at justitsminister Søren Pind (V) nu lægger op til at forlænge tidsfristerne for, hvornår børn kan indbringe en kommunes svigt for retsvæsnet.
Det mener direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
- Men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og helt afskaffe fristen, siger han.
I dag er der en forældelse på tre år fra det tidspunkt, hvor en kommune burde have grebet ind, og til sagen skal være indbragt. Den frist, foreslår justitsministeren, fremover først skal gælde, fra barnet er fyldt 21 år.
Ligeledes skal en såkaldt absolut forældelsesfrist, som ofte er på 10 år, fremover også først gælde, fra barnet fylder 21 år og ikke som i dag, fra da overgrebet blev opdaget.
De nye regler for forældelse vil ifølge Rasmus Kjeldahl ikke hjælpe de mange ofre, der først i en meget moden alder får mobiliseret styrken til at søge moralsk og økonomisk oprejsning for de svigt og overgreb, som de har oplevet i barndommen.
- Vores umiddelbare opfattelse er, at den her ændring kun vil imødekomme nogle af de problemer, som vi oplever med de her sager.
- Det skyldes, at ofrene meget vel kan komme meget senere i gang, end den her forældelse vil give mulighed for. Vi har mange, der først tager kontakt til os, når de er i 30'erne eller 40'erne.
- Man bliver nødt til at forstå, at nogle af de her svigt eller overgreb er af en karakter, så den, det er gået ud over, ofte blevet meget alvorligt mærket af det og kæmper med nogle traumer. De har i den grad ingen tillid til systemet.
- Det kan tage mange år, før man har ressourcerne til at begive sig ud i en kamp med myndighederne, siger han.
Efter flere alvorlige sager om overgreb og svigt af børn, herunder den såkaldte Tøndersag, bad Folketinget Børns Vilkår om at fungere som et samlingspunkt, der giver støtte og vejledning til personer, der har følt sig svigtet af en kommune.
I den egenskab har Børns Vilkår modtaget henvendelser fra langt over 100 borgere, der har bedt organisationen om hjælp til at vurdere deres sag.
Det kan ifølge Rasmus Kjeldahl være personer, der føler, at de som børn burde være blevet fjernet fra et hjem med overgreb og svigt. Og det kan være personer, der blev fjernet blot for at havne et sted, der var endnu værre end hjemmet.
Det sidste var tilfældet for to palæstinensiske søstre, der som voksne har lagt sag an mod Slagelse Kommune, som ikke greb ind, mens søstrene i årene fra 1999 til 2005 var anbragt hos en plejefamilie.
Endnu er ingen kommuner blevet stillet til ansvar for at have svigtet børn i retsvæsnet, men en række sager er på vej.
Nogle sager ender i forlig, som det var tilfældet i sagen fra Tønder, hvor en far misbrugte sine to døtre seksuelt og også lejede dem ud til fremmede mænd.
/ritzau/
