Aaron E. Carroll er professor i pædiatri på Indiana University School of Medicine i USA. Han har netop publiseret et indlæg i New York Times, hvor han fortæller, at han ville foretrække at give sine børn pot fremfor alkohol.
Hans første svar ville naturligvis være "ingen af dem", men sat på spidsen, så fortæller den erfarne børnelæge, at han altid ville vælge pot fremfor alkohol.
Han begrunder sin beslutning med flere faktorer, hvor han særligt fokuserer på de problemer, som de to stoffer skaber. Han sammenligner altså kun alkohol og pot.
Læs også: USA's største delstat legaliserer marijuana
Først og fremmest fortæller han, at det er nemt at dæmonisere pot fordi det er ulovligt. Ydermere, så er pot blivet sat i forbindelse med ændringer i hjernen og psykoser, samt nedsat lungefunktion og kræft.
Men som han siger, så er pot kun blevet forbundet med disse lidelser og der mangler konkret forskning, som endegyldigt forbinder dem.
Han pointerer også, at det kan være andre faktorer, som skaber disse sammenhænge - måske er personer med mentale problemer mere tilbøjelige til at bruge stoffet.
Læs også: Han gjorde abort, pot og homoægteskaber lovlige: I dag takker verdens fattigste præsident af
Han mener, at mange voksne - især forældre - har det med at overse de store farer ved alhohol. Særligt nævner han, at i 40% af alle voldelige og kriminelle handlinger i USA er alkohol involveret.
Der findes ingen lignende statistik for pot.
- Folk, der er skæve på pot, går simpelthen ikke ud og udøver vold,- siger han.
Læs også: Den frygtelige sandhed om cannabis
Aaron E. Carroll fortsætter og fortæller, at ud af de 80.000 alkoholrelaterede dødsfald i USA, så var halvdelen af dødstilfældene forbundet med binge-drinking (tilfælde, hvor folk indtager store mængder alkohol på kort tid).
Ligeledes kan man indregne alkohol i trafikken, vold i hjemmet og afhængighed. Her vejer alkoholen også tungest.
Pot er dog også blevet kædet sammen med afhængighed, hvor op mod 9% udvikler et afhængighedsbehov - med alkohol er tallet 20%.
Læs også: Cannabis reddede mit liv: Nu er jeg en byrde for samfundet
Han slutter af med at fortælle, at han flere gange har oplevet forgiftning og dødsfald i forbindelse med indtagelse af alkohol, men aldrig har oplevet det med indtagelsen af pot.
Aaron E. Carroll vil dog slet ikke kaldes en fortaler for pot, og påpeger, at han helst så, at hans børn ikke brugte nogen af substanserne. Der er konsekvenser ved at bruge og indtage pot, og de er betydelige, siger han.