Blachman og Martin Jensen enige i X Factor: Det er et lorte-instrument

Julie Møller

205 uger siden

|

15/01/2021
Nyheder
Foto: Ken Hermann/TV 2
Foto: Ken Hermann/TV 2
De to dommere er begge trætte af instrumentet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er absolut ikke første gang, at instrumentet er med til auditions i X Factor. Men i aftenens afsnit tager det overhånd. Det mener i hvert fald Thomas Blachman og Martin Jensen, der er to af dommerne i dette års udgave af konkurrencen, skriver Her & Nu. 

“Kan vi ikke undgå den der. Få den væk for fanden,” siger Blachman til en af deltagerne, der har taget en ukulele, som er det udskældte instrument, med ind foran dommerne. Han bakkes op af Martin Jensen.

“Det lyder ad helvedes til. Jeg kan ikke lide den. Det er en lorteguitar og den skal ikke være her. Vis mig en koncert, hvor Beyonce, Taylor Swift eller Lady Gaga spiller ”Okolulu”? Det er et skodinstrument, som skal ud af denne verden,” slår han fast. 

Det er første sæson, at Martin Jensen er en del af dommertrioen, der udover Thomas Blachman også består af sangerinden Oh Land. Han har overtaget pladsen ved dommerbordet fra Ankerstjerne, der har været dommer i de to foregående sæsoner.

Foto: Ken Hermann/TV 2

Ikke den eneste nye dreng i klassen

Det er ikke kun Martin Jensen, der er nyt ansigt i X Factor. Når 'X Factor' går live fra 26. februar, bliver det med Melvin Kakooza som vært, da Sofie Linde, som er gravid, går på barsel.

Melvin Kakooza backstage ved Danish Music Awards i Royal Arena. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

“Jeg glæder mig til at blive en del af hele det her format, som jeg har set med på, siden det begyndte i 2008. I 'X Factor' er det deltagerne, der er omdrejningspunktet, og min vigtigste opgave er at være en god tovholder på det hele og sørge for god stemning i studiet, så deltagerne føler sig trygge,” siger Melvin Kakooza til TV 2 om rollen, der venter lige om hjørnet. 

I aften er det Sofie Linde, der styrer X Factor, og her kan seerne også se, om Blachman og Martin Jensen alligevel kan overtales til at sende håbefulde, ukulele-spillende deltagere videre i konkurrencen. X Factor bliver sendt klokken 20.00 på TV 2.