Antallet af bævere er tidoblet

Ann Katrine Warren

11 år siden

|

19/04/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 1999 blev 18 bævere blev sat ud i Klosterheden ved Lemvig, og nu er bestanden vokset til det tidobbelte. Naturstyrelsen tæller hvert år bæverne, og på baggrund af den seneste optælling skønner man, at der nu findes cirka 185 individer i Vestjylland. Alene i 2012 er der registreret 20 nye bæverunger, hvilket er det største antal siden genudsætningen af det store pattedyr.

- Det er fantastisk at se, hvor godt det går for bæverne. De var udryddet i Danmark, men vi kan nu se, at naturen sagtens kan understøtte en bæverbestand igen, og det skal vi da glædes over. Bæveren er en lille entreprenør, der med sine dæmninger skaber mere våd natur, som indeholder en masse andre dyre- og plantearter. Så det er ikke kun bæveren, som trives. Det gør en række andre arter også, siger skovrider i Naturstyrelsen, Thomas Borup Svendsen, der samtidig kan konstatere, at bæverne er ved at udvandre til andre dele af Jylland.

Først blev den set i Holme Å i Sydjylland, og senest har en bæver taget turen til Vedsø ved Viborg. Det er 80 kilometer fra Klosterheden.