Aldrig set før i Danmark: Wolt deler kæmpe nyhed

Emil Martesen

1 minut siden

|

21/05/2024
Nyheder
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det er ikke set før i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er de færreste, der kan prale af ikke at have prøvet Wolt, når det bare lige skal gå hurtigt.

Men her dukker den evige problemstilling i de danske hjem op, for mens du måske har lyst til en pizza, kan sagen være en helt anden hos dine bofæller.

Men fra nu af behøver I faktisk ikke at blive enige.

Wolt har nemlig lanceret en ny funktion, der gør det muligt at bestille fra to forskellige restauranter eller butikker på én gang.

Det betyder, at man kan bestille både pizza fra ét sted og burger fra et andet sted. Der er dog et par krav, som skal leves op til.

Det skriver B.T.

"Vi har alle været der. Uanset om du og din samlever er splittet mellem pizza eller burger til aftensmaden, eller du har brug for at få fingrene i nogle nye sko sammen med dit dagligvareindkøb, så kan du nu få begge dele på én gang", lyder det fra Wolts kommunikationschef, Mikkel Tofte.

For at benytte sig af den nye mulighed skal man først afgive sin første ordre som normalt.

Derefter skal man trykke på knappen 'Tilføj mere for mindre' nederst i appen. Når det er gjort, vil man blive præsenteret for andre butikker og restauranter i nærheden, som man derved kan bestille fra.

Men man kan ikke nødvendigvis bestille fra sine to yndlingsrestauranter på samme tid.

De valgte butikker eller restauranter skal nemlig befinde sig tæt på hinanden, så Wolt-buddet nemt kan samle ordrerne op.

Efter den første ordre er afgivet, har brugeren ti minutter til at tilføje flere produkter til bestillingen, og vedkommende vil kun skulle betale for levering én gang.

Det nye tiltag fra Wolt har været længe ventet, og bofæller kan nu slippe for at skulle gå på kompromis med hensyn til de måltider, der bliver leveret til døren.