Det er højsæson for konfirmationer, og det er ikke bare en stor dag for de unge mennesker i det fine hvide tøj, men også for de stolte forældre, der skal betale gildet.
Der er god grund til at ligge penge til side, hvis man har en kommende konfirmand indenfor hjemmets fire vægge.
Læs også: Dyr trend: Konfirmander flyves fra kirken i helikopter
Det koster nemlig 30.375 kroner at holde en gennemsnitslig konfirmation ifølge en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Nordea ifølge TV2.
Med i beløbet er indregnet en fest med 37 personer til 19.091 kroner, konfirmandtøj til 2910 kroner, gaven til konfirmanden til 5910 kroner og nyt tøj til resten af familien til 2130 kroner.
Utrolig nok er det drengene, der er dyrest, når det kommer til konfirmationstøjet. Drengenes klæder koster i snit 3110 kroner, mens pigerne kan finde konfirmationskjoler og sko for 2740 kroner.
Læs også: Disse konfirmander siger fra over for pengevanvid: Se, hvordan de ankommer til kirken
Beløbet til konfirmationstøjet varierer afhængig af hvor i landet, konfirmanderne bor, afslører undersøgelsen. Fx er forældre i hovedstadsregionen, dem der bruger færrest penge på konfirmationsklæderne, nemlig 2590 kroner i snit, modsat nordjyderne, som gerne smider 3280 kroner efter konfirmandens tøjbudget.
På samme måde er der forskel på kurvertprisen for en gæst til festen. Her ligger priserne mellem 488-585 kroner.
Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: