Sæt kryds i kalenderen, og hiv ungerne under armen: Coca Cola-julelastbilen skal rundt i landet

Nicolai H

2 timer siden

|

27/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Spred julehyggen i den gode sags tjeneste.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Julen er for mange synonym med familiehygge, juletræ og glade traditioner. Men for andre er højtiden en påmindelse om det, de mangler – både socialt og økonomisk.

Ifølge en ny undersøgelse fra Røde Kors og Coca-Cola er ensomhed og afsavn særligt udbredt i julen, men samtidig peger undersøgelsen også på danskernes lyst til at hjælpe hinanden.

Det skriver Avisen.dk.

600.000 føler sig ensomme

Røde Kors anslår, at omkring 600.000 danskere kæmper med ensomhed. For nogle topper følelsen i julen, hvor forventningen om samvær kan være svær at leve op til.

En Verian-undersøgelse afslører, at hele 16 % af danskerne føler sig ensomme i julen – en udfordring, som Røde Kors forsøger at adressere gennem initiativer som Julehjælpen og Julevenner.

"Røde Kors Julehjælpen tillader Røde Kors at give en økonomisk håndsrækning til sårbare børnefamilier og en invitation ind i Røde Kors-fællesskabet efter jul," siger generalsekretær Anders Ladekarl.

Sidste år uddelte organisationen julehjælp til 21.000 familier – takket være bidrag fra både virksomheder og privatpersoner.

De unges store hjerter

Selvom ensomhed ofte forbindes med ældre, viser undersøgelsen, at unge mellem 18 og 35 år er den gruppe, der føler sig mest ensomme i julen.

Hele 13 % i denne aldersgruppe oplever julen som svær, men de unge er samtidig dem, der er mest tilbøjelige til at hjælpe andre.

Hele 21 % af de unge kunne overveje at invitere en fremmed til juleaften.

Røde Kors matcher desuden folk, der ønsker at holde jul sammen, gennem deres Julevenner-program.

Julelastbilen kommer til byen

For at rejse midler til Julehjælpen har Røde Kors og Coca-Cola lanceret en julekampagne, hvor danskere kan donere via Coca-Colas ikoniske julelastbil, som besøger byer i hele landet i november og december.

"Det glæder os, at Verian-undersøgelsen viser, at der er mange, der har en indre julemand i sig. Vi håber at se dem ved vores julelastbils stoppesteder," siger Annette Spanggaard, direktør for public affairs hos Coca-Cola.

På stoppestederne kan man købe julepynt, få sit navn på en Coca-Cola-dåse og scanne en QR-kode for at donere direkte til Julehjælpen.

Her er køreplanen for lastbilen

28. november 2024 kl. 15-19

Meny, Klarupvej 52, 9270 Klarup

29. november 2024 kl. 15-19

SuperBrugsen, Gammel Vardevej 230, 6715 Esbjerg

30. november 2024 kl. 11-15

Haderslev - Føtex, Bredgade 12, 6100 Haderslev

1. december 2024 kl. 11-15

SuperBrugsen, Højbyvej 48, 5260 Odense S

2. december 2024 kl. 15:30-18:30

Parken, Per Henrik Lings Allé 2, 2100 København

4. december 2024 kl. 15-19

Svendborg - Spar, Wandallsvej 10, 5700 Svendborg

6. december 2024 kl. 15-19

Nordisk Film Biograf, Exnersgade 20, 6700 Esbjerg

7. december 2024 kl. 11-15

Jesperhus Feriepark, Legindvej 30. 7900 Nykøbing Mors

12. december 2024 kl.15-19

Vildbjerg - Meny, Bredgade 14, 7480 Vildbjerg

13. december 2024 kl. 15-19

Løvbjerg, Koldingvej 130, 8800 Viborg

14. december 2024 kl. 11-15 

Føtex, Mariagervej, 8900 Randers

15. december 2024 kl. 11-15

Kvickly, Østeralle, 8400 Ebeltoft

18. december 2024 kl. 15-19

Superbrugsen, Søndergade 7, 7830

19. december 2024 kl. 15-19

Meny, Nørre Alle 133, 4400 Kalundborg

20. december 2024 kl. 15-19

Bilka, Holsted Alle 3, 4700 Næstved

21. december 2024 kl. 11-15

Bilka, Idagårdsvej 1, 4200 Slagelse

22. december 2024 kl. 11-15

Nykøbing Falster - Nordisk Film Biograf (Torvet), Vestenborg Alle 1-7, 4800 Nykøbing Falster

23. december 2024 kl. 15-19

Lalandia, Lalandia Centret 1, 4970 Rødby