Kabel-tv og internetgiganten ‘Stofa’ løfter nu sløret for, at det er slut for selskabets kunder i og omkring Århus.
Pr. 1 december kan Stofa, som er en del af Norlys, ikke længere levere tv og internet til kunderne.
Det skyldes, at Antenneforeningen Århus (AFAA) ikke har ønsket at forlænge samarbejdet med Stofa, hvorfor Stofa tvinges til at opsige 40.000 kunder.
De melder ud, at de det seneste stykke tid har arbejdet hårdt på at finde en løsning, der kunne sikre kunderne i og omkring Århus adgang til selskabets tv og internet - men det har ikke været muligt.
En voldgiftssag mellem Stofa og AFAA har resulteret i, at AFAA har besluttet at købe nettet i og omkring Århus.
Denne mulighed har de haft, da der i kontrakten er en forkøbsret tilbage fra 1978, som de har ønsket at benyttet. Sagen blev afgjort i august, og overdragelsen sker pr. 1. december. Det betyder, at AFAA fra 1. december har fuld råderet over nettet, og derfor også beslutter, hvem de ønsker at samarbejde med.
Lise Bering, kommerciel direktør i Stofa, påpeger at de har gjort alt hvad der stod i deres magt:
“Vi har gjort alt for at sikre, at kunderne ikke bliver påvirket af AFAA’s overtagelse af nettet. AFAA har ikke ønsket at lade os fortsætte som en af flere udbydere på nettete, og derfor bliver kunderne nu bragt i en situation, hvor de risikerer at stå uden tv og internet pr. 1. december. Det er vi virkelig kede af”, afslutter hun.
Stofa er bragt i den situation, hvor man ikke har ret mange andre muligheder end at opsige samtlige kunder på det net, som AFAA overtager pr. 1. december.
Kunderne, som bliver berørt af situationen vil i denne uge modtage et brev eller en mail, der fortæller hvordan de skal håndtere situationen fra efter den 1. december.