Ærlige Mads Mikkelsen: "Det hele røg"

Julie Møller

219 uger siden

|

12/10/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Skuespilleren Mads Mikkelsen fortæller ærligt om, hvordan ‘det hele røg’, da coronakrisen ramte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lige nu kan du opleve skuespilleren Mads Mikkelsen i filmen ‘Druk’. I filmen vælger fire gymnasielærere at kaste sig ud i et alkohol-eksperiment for at se, om de vil fungere bedre i deres hverdag, hvis de har en konstant på promille på 0.5.

Trods han lige nu kan ses på biografskærmene rundt om i landet, så er Mads Mikkelsen blevet ramt af coronakrisen på jobfronten. Det skriver Billed Bladet.

I de sidste seks måneder har han været hjemme i Danmark, men havde det ikke havde været for coronakrisen, så ville han højst sandsynligt være et sted ude i verden. De seneste år har han nemlig arbejdet meget i udlandet, men det er lukket ned lige nu.

”Alt har været aflyst, så jeg har ikke lavet noget, siden det startede. Det hele røg, så nu venter jeg bare på, at det åbner op igen,” fortæller han til Billed Bladet.  

Sport og byggeprojekter

De seneste seks måneder har han fået tiden til at gå med at dyrke sport og nogle byggeprojekter. Men som skuespiller er han vant til, at der er stille perioder, så det har ikke været svært for ham at vænne sig til de rolige måneder, forklarer han.

Lige nu kan du opleve skuespilleren Mads Mikkelsen i filmen ‘Druk’. Foto: Shutterstock.com

Filmen Druk er allerede blevet set af over 160.000 danskere i biografen, og udover Mads Mikkelsen, så er Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe og Magnus Millang i de tre andre hovedroller.