Ændring fra sidste år er trådt i kraft: Vigtigt brev på vej til disse danskeres e-Boks

Emil Martesen

12 uger siden

|

27/09/2024
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
En ændring fra sidste år er trådt i kraft.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sundhedsstyrelsen tilbyder i år gratis vaccination mod både influenza og covid-19 til alle over 65 år og borgere i særlige risikogrupper.

Efteråret og vinteren står for døren, og her kommer risikoen for smitte til at stige betydeligt, hvorfor der opfordres sårbare borgere til at overveje at lade sig vaccinere.

Vaccinationsindsatsen løber fra 1. oktober til 20. december 2024, og alle i målgruppen vil modtage et brev i deres e-boks med nærmere information om, hvordan og hvor de kan blive vaccineret.

Det skriver frederikssund.dk.

Årets vaccinationsprogram drives af Danske Lægers Vaccinations Service, der har etableret en række steder rundt om i landet, hvor vaccinationerne kan foretages.

En ændring i forhold til sidste år er, at det i 2024 ikke er muligt at blive vaccineret hos egen læge eller på apotekerne.

I Frederikssund Kommune tilbydes vaccinationerne på udvalgte steder som Nordsjællands Hospital Frederikssund, Valhal og AudioNova i Frederikssund, Mødestedet i Jægerspris og Egelokalet i Skibby.

Du kan finde et detaljeret overblik over alle vaccinationssteder på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det er vigtigt at bemærke, at der i år ikke tilbydes kørsel til vaccinationsstederne. Har man behov for transport, er det således noget, man selv skal arrangere.

For dem, der har brug for hjælp til tidsbestilling eller ændring af en allerede booket tid, har Region Hovedstaden oprettet en særlig bookingtelefon.

Man kan ringe på 38 64 99 01 på hverdage mellem kl. 10 og 14.

Du bestiller tid til vaccinationerne på vacciner.dk.