Ældre mand udsat for ny MobilePay-fup: Pludselig trak den større beløb på hans konto

Emil Martesen

15 uger siden

|

03/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pludselig trak den et større beløb på hans konto.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der har været en lang række opdateringer af MobilePay-appen, og en bølge af forandring er skyllet ind over Danmarks mest populære betalingstjeneste.

Selvom de ikke alle sammen er faldet i god jord hos danskerne, så kan der ikke herskes tvivl om, at MobilePay er danskernes fortrukne betalingstjeneste.

Men mange aktive brugere får også svindlerne til at rette øjnene mod MobilePay.

Det fik en 85-årig mand fra Sæby søndag formiddag at føle, da han blev offer for et bedrageri.

En kvinde bankede på hans dør og foregav at samle ind til velgørenhed. Kvinden hævdede at repræsentere Red Barnet, som netop havde afholdt deres landsindsamling samme dag.

Men ifølge politiet er det tvivlsomt, om kvinden virkelig arbejdede for den kendte børneorganisation.

Den ældre mand, som var villig til at støtte det gode formål, blev bedt om at scanne en QR-kode med sin telefon for at overføre et beløb via MobilePay.

Det skriver Kanal Frederikshavn.

Først efter transaktionen gik det op for ham, at der var blevet trukket et betydeligt større beløb fra hans konto, end han havde tilsigtet.

Politikommissær Peter Skovbak lægger ikke skjul på, at det er en fremgangsmåde, som de ikke tidligere har set deroppe:

"Det er ikke en fremgangsmåde, vi har set tidligere heroppe, og vi hører gerne fra andre, som eventuelt har haft besøg af denne kvinde", lyder det fra ham.

Den pågældende kvinde er blevet beskrevet herunder:

  • Cirka 50 år

  • 160-170 cm høj

  • Lidt kraftigt bygget

  • Mørk hår

  • Spraglet tøj

  • Talte dansk

Politiet efterforsker nu sagen og advarer borgerne mod at være ekstra påpasselige, når de bliver kontaktet ved døren af folk, der påstår at samle ind til velgørenhed.