Advarsel: Farlig babystol kræver sit 6. dødsoffer

Sol Stoffregen

10 år siden

|

03/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En tilbagekaldt hvilestol til babyer har netop kostet en lille pige livet. Hun er den sjette baby, som har mistet livet i stolen i løbet af de sidste par år. Det skriver det amerikanske nyhedsmedie abcnews.com.

Det er den amerikanske forbrugerstyrelse (CPSC), der har offentliggjort den triste nyhed. Heraf fremgår det, at det er en såkaldt hvilestol til babyer ved navn "Nap Nanny", der er skyld i dødsfaldet. Hvilestolen sælges ikke længere i butikker, men fås på fx loppemarkeder og den danske handelsportal Den Blå Avis.

LÆS OGSÅ: Retsmediciner advarer mod slynger: Baby blev kvalt efter få minutter

Denne gang er det en otte måneder gammel pige fra New Jersey, der er blevet offer for Nap Nanny. Pigen lå i hvilestolen, som var placeret i en tremmeseng, du hun blev kvalt. Hun blev fanget mellem hvilestolen og sengen, imens hun var spændt fast med en sele. Ifølge CPSC blev den døde pige fundet hængende over siden på Nap Nanny'en.

Efter det femte dødsfald, som fandt sted sidste år, blev Nap Nanny tilbagekaldt og fjernet fra butikkerne. Mellem 2009 og 2012 blev der alene i USA solgt ca. 165.000 eksemplarer af Nap Nanny og en lignende stol ved navn Nap Nanny Chill.

LÆS OGSÅ: Ikke af de grunde du tror: Derfor bliver du afvist af dine venner, når de bliver forældre

CPSC's kommunikationsdirektør Scott Wolfson opfordrer alle forældre til at holde sig fra hvilestolen, som stadig kan fås på loppemarkeder, byttebørser og online auktioner.

- Vores besked til forældre er: Stop med at bruge den. Det er farligt. Der har været seks dødsfald allerede, og vi vil ikke have, at flere børn skal dø unødvendigt, siger Scott Wolfson til abcnews.com.  

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Tidligere i en officiel meddelelse har firmaet bag Nap Nanny udtrykt stor bedrøvelse over de mange ulykker med hvilestolen, men firmaet gjorde også opmærksom på, at hvilestolen ikke er ment til brug i en seng.   

Se billeder af Nap Nanny her: