92-årig veteran: Dansk anerkendelse sætter punktum

admin

10 år siden

|

06/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag er det 70 år siden, at verdens største landgangsoperation, D-dag i Normandiet, blev begyndelsen på Anden Verdenskrigs afslutning. Men først nu anerkendes Danmark som deltagende nation i den berømte operation, hvor i alt 800 danske krigssejlere deltog.

I anledning af, at søfolkene endelig får et officielt skulderklap, blev en særlig dansk ceremoni afholdt ved Utah Beach, en af invasionsstrandene, fredag.

Fire danske krigssejler-veteraner blev kørt derud i politieskorteret bus for stolte i deres stiveste puds at blive hyldet af dronningen, forsvarsministeren og den franske indenrigsminister.

- Det sætter et slags punktum på det hele. Jeg er 92 og ved, hvad vej det går. Så det her er en kæmpe, kæmpe stor oplevelse, siger Antoinette Meldgaard, som var krigssejler under hele krigen.

Stemmen bliver grådkvalt, da hun siger, at hun stadig kan tude over dem, der ikke kom hjem.

I alt 6300 krigssejlere fragtede ammunition, mad og soldater til havs over Atlanterhavet til Storbritannien eller til Murmansk. 1087 af dem overlevede ikke.

Tydeligt berørt mindes 94-årige Jens Arne Glinsvad, hvordan hans konvoj med omkring 40 skibe i foråret 1944 blev overrasket af en såkaldt "wolfpack" - en gruppe af tyske ubåde, som pludselig om natten dukkede op blandt skibene og begyndte at torpedere til højre og venstre.

- Jeg vågnede op ved et vældigt brag, og udenfor var helvede brudt løs. Et par skibe var allerede blevet torpederet og lå og brændte. Det gentog sig fire nætter i træk og de nåede at torpedere 22 skibe, fortæller han.

- Vi sejlede forbi mange søfolk, der lå i det kolde vand med deres redningsveste med et lille lys på, men vi måtte ikke standse. Det bevæger mig stadig den dag i dag, siger Glinsvad, som sammen med de andre veteraner fredag har fået overrakt en medalje for indsatsen af dronning Margrethe.

Krigssejlerveteran Erik Kragelund har siden 1994 kæmpet for det, der nu er gået i opfyldelse - at Danmark skulle repræsenteres ved D-dags-ceremonierne, og at Dannebrog skulle vaje i Normandiet ved siden af de andre allieredes flag.

- Jeg mistede 1087 af mine kammerater derude. Det er deres fortjeneste, at vi står her i dag. De døde for Danmark, for friheden og for at Danmark er et frit land, siger han.

/ritzau/